Mission Spræl på Fyn

Middelfart med havnefront à la Sydney, og Faaborg som filmby à la Hollywood. Udsynet fejler ikke noget på Fyn, men er der en kandidat til Årets By?

»Jamen, det er da noget tosseri.«

Allan Bahrt har udvalgt sig Middelfarts smukkest placerede solplet til at fintænke sig ind i den ny dag.

Den nye lillebæltsbro strækker sine arme ud til venstre for ham, den gamle ligger massivt bagved. Foran den gamle søulk - ude i vandet - tager et ambitiøst nybyggeri form til sommer. Schmidt, Hammer & Lassen skal stå for udformningen af en ny kulturø til 70 mio. kr. med bibliotek, biocenter og forretningsfaciliteter omgivet af marina - placeret i havnen ud for byens rådhus og med udsyn til den gamle og den nyere Lillebæltsbro.

Sydneys havnefront er inspirationskilde.

Borgmesteren gennem 17 år, Steen Dahlstrøm (S), lader sprogblomsterne suse, når han omtaler projektet, for nu rykker Middelfart. Byen i midten har måske ikke meget erhvervsliv at byde på, men den har gode boliger, smuk natur og kursusejendomme en masse. De gode skatteborgere kan bare komme an.

Men hvorfor bygge ude i vandet, når der sådan set er nok havneareal at tage af? Allan Bahrt ler lidt ad ideen. Herregud dog.

Der skal mere til at imponere en verdenssejler, som nu da han døjer med lungerne og har slået sig ned i Middelfart med sin Kirsten, som han har været gift med i 40 år.

De har boet i Holstebro i en lang årrække, men der var for lidt vand og udsyn for en mand som Allan Bahrt, der stadig taler med en umiskendelig sønderjysk accent.

»Fyn er dejlig og har fået meget foræret.« Den bemærkning fyrer Jyllands-Postens Danmarksguide Jørn Grønkjær af, allerede før hans nye Renault Megane med bagende a la blemås har forladt broen.

»Fyn er afgrænset, den har en driftig by som Odense til at trække læsset og skabe arbejdspladser, og så har øen ikke mindst H.C. Andersen. Et verdensnavn. Det kan simpelthen ikke gå galt her,« lyder skudsmålet.

Og det er korrekt. Galt går det ikke. Men der spilles højt spil med både titler og millioner. For en ting er Middelfarts havnefront og kulturø. Noget andet er Odense, der i 2005 skal fejre 200-året for sit verdensberømte bysbarn. Og noget helt tredje er Faaborg, der satser på at slå igennem som filmby med støttekroner fra det offentlige.

Filmen "De grønne slagtere" er allerede optaget i byen, så den er god nok.

Fyn er fin. Og Faaborg er måske på vej.

Men først står Odense på programmet. Vi forventer at blive favnet af en mild eventyrånd og modtaget af byporte formet som høje hatte eller forstørret papirklip. Vi regner med at vælte os i butikker der hedder "Tommelise" og "Prinsessen på ærten", dentalværksteder a la "Tante Tandpine" og gader med navne som "Gedebukkebensoverogundergeneralkrigskommandersergenten".

Vi får en lang næse, gør vi!

Der er hverken spor af H.C. Andersen eller eventyr i Odense.

»Alle ved da i forvejen, at han er født her,« lyder svaret, da vi på må og få spørger os for, hvorfor ingen slår på tromme for den store digter. Den køber Jørn Grønkjær ikke. Som tidligere turistchef i Viborg og otte år som formand for de danske turistchefer er han vant til at sælge en by og et land udadtil.

Han er ikke vred nu. Han er skuffet.

»Odense spilder muligheden for at profilere sig og skabe noget spræl. Når man kommer hertil, ligner byen alle andre. Den fantasi, som H.C. Andersen er så berømmet for, er væk. Byen burde ose af eventyr alle steder. Som minimum burde det fremgå af byskiltet!«

Men bortset fra de uudnyttede appelsiner i digter-turbanen, sprælles der så i Odense?

»Nej. Ikke mere end man med rimelighed kan forvente af en by med denne størrelse. Her er mediefolk, unge mennesker på universitet, et rigt musikliv, Brandts Klædefabrik, men der sprælles da ikke for alvor, gør der det?« Han grubler over svaret, mens vi triller videre. Vi taler lidt om Kerteminde, der er så idyllisk en perle, at ejendomsmæglerne sælger huse i byen til folk fra hovedstaden, der så pendler frem og tilbage på arbejde hver dag.

Det er da om noget et trækplaster.

Faaborg har lidt af det samme, men næppe pendlere til København. Men her er også overskuelighed, vand, romantisk bykerne og en smuk natur, der ligger som en vanillekrans uden omkring. Byens huse kysser havnen, et af dem hedder Heimdal, og et andet har sømandkonens porcelænshunde stående i vinduet. Snuden vender ind i stuen, så manden er nok hjemme. Men Faaborg er heller ikke længere en trafikhavn, hvorfra byens raske svende stævner ud. Færger til Lyø og Ærø afgår herfra. Ellers er det lystsejlernes mekka. Derfor er Faaborg ligesom en stribe andre danske havnebyer gået i gang med at udbygge havnefronten til boliger efter filosofien, at når der ikke længere er basis for erhverv, så kan man da altid satse på at få velsituerede borgere indenfor.

»Filmbyen? Den er overalt i Faaborg,« får vi at vide, da vi spørger en Volvo 240-ejer på havnen og ikke har set spor af hverken spotlight eller rød løber. Da han hører, det er avisen, drøner han af sted og gnægger inde bag ruden. Faaborg er endnu ikke ved at opbygge studier eller udbyde en medieuddannelse, men Danmarks første regionale filmfond, FilmFyn, er søsat efter to års ihærdigt politisk benarbejde og tovtrækkeri. Målet er, at FilmFyn skal hive fire spillefilmsproduktioner om året til Sydfyn, der er hårdt ramt af arbejdsløshed og unges masseflugt til større byer. Eksemplet kendes fra Trollhättan i Sverige. Her støttes filmproduktion, mod at filmholdene bruger det dobbelte af støttebeløbet i lokalområdet, og der er skabt 750 nye arbejdspladser på den idé.

Det håber Faaborg også på.

»Skuespillerne har været her i september, og det var da meget sjov at kigge på. De filmede blandt andet i Priorensgade, hvor jeg har boet,« fortæller en blond kvinde. Men Hollywood er næppe lige om hjørnet. Det afspejler huspriserne også: 280 smukke kvm i to plan i Kapellanstræde til 1.395.000 kr. er et greb ned i møntpungen for en ægte skuespiller.

Vi afslutter dagens rute i Bojden. Byen slutter ved vandet, før den rigtigt er begyndt, men her sælges der gamle Massey Ferguson ved vejkanten, og en portion sandorme fra køleskabet på hushjørnet samme sted koster 15 kr.

For dem, der bedre forstår ordet "Watwürmer", er prisen to euro.

Så kom ikke her: Fyn er international fra top til tå!

kirsten.elley@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen