Grænser mellem by og land i opløsning

Der bliver stadig længere mellem herlighederne for de mennesker i hovedstadområdet, der sætter pris på det åbne landskab som en kontrast til byens lukkede rum.

De landmænd, som sikrer de åbne vidder, er på vej væk. Byboere og erhvervsdrivende opkøber ejendommene og indretter boliger, virksomheder og hobbybrug i de tidligere landbrugsejendomme. Det presser prisen på landbrugsjord i en grad, så endnu flere landmænd foretrækker andre jorder, skriver Berlingske Tidende torsdag.

Konsekvensen er en langsom udviskning af grænserne mellem by og land, hvilket strider imod planlovens intentioner og mod miljøminister Connie Hedegaards (K) stærke ønske om netop at bevare en skarp grænse mellem by og land.

»Tendensen til en underminering af grænserne mellem by og land er resultatet af en udvikling, der har strakt sig over mange år, og som derfor nærmest umærkeligt har haft sit indtog i hovedstadsområdets landskab. Men hvis ikke der bliver grebet ind mod udviklingen, vil bykarakteren i randområderne helt klart fortsætte, og når først de bylignende randområder har udviklet sig til bolig- og erhvervsområder, kan det være for sent at stille noget op,« siger professor Jørgen Primdahl fra Center for Skov, Landskab og Planlægning på Københavns Universitet.

Han er sammen med Anne Busck og Casper Lindemann forfatter på en rapport om bynære landbrugsområder i hovedstadsregionen. Den konkluderer, at planlovens bestemmelser om by- og landzoner ikke længere er tilstrækkelige til at sikre åbne landbrugsområder op til regionens byer.

Ifølge rapporten er den traditionelle landbrugsdrift i nogle egne forsvundet fra mere end en tredjedel af landbrugsejendommene. I stedet for landbrug udnyttes ejendommene til værksteder, vognmandsforretninger, lagerbygninger, boliger og hobbybrug, der alt i alt ligner noget bymæssigt mere end åbent landbrugsland.

»Den oprindelige ide fra 1970 med at opdele landet i byzoner, landzoner og sommerhusområder er udhulet af en række lempelser, der er kommet til siden hen. Nogle af dem var begrundet med, at de skulle skabe vækst og udvikling i udkantsområder. Men lempelserne var generelle og er også, måske endda i særlig grad, blevet udnyttet i hovedstadsområdet og i andre bynære områder,« siger Jørgen Primdahl. Hans undersøgelser bygger på tre interviewundersøgelser i 1984, 1994 og 2004 samt et studie af kommuneplaner og kortmateriale, der dækker de seneste 30 år.

På baggrund af undersøgelsen foreslår han en revision af zonelovgivningen, der bl.a, kommer til at omfatte særlige regler for bynære landzoner.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) har ikke umiddelbart en lovændring i støbeskeen. Men i sin landsplanredegørelse fra sidste år har hun meldt klart ud, at hun ønsker en skarp adskillelse mellem by og land.

Den holdning har hun nu i en oversigt over statens interesser i kommuneplanlægningen sendt videre til kommunerne, der efter amternes nedlæggelse har ansvaret for planlægningen i det åbne land.

Konsekvensen er, at en kommune, der ikke tager højde for miljøministerens interesse i en skarp grænse mellem by og land, risikerer at modtage en indsigelse mod planen fra ministeren.

JP

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.