Her er landets bedste sygehuse

De jyske sygehuse dominerer listen over landets bedste sygehuse. Det viser en analyse, som fagbladet Dagens Medicin har foretaget.

Artiklens øverste billede
Skejby Sygehus ved Århus er landets bedste universitetshospital ifølge en undersøgelse i fagbladet Dagens Medicin. Foto: Casper Dalhoff

Danmarks tre bedste sygehuse ligger i henholdsvis Vejle, Skejby ved Århus og Holstebro. Det viser en undersøgelse, som fagbladet Dagens Medicin har offentliggjort onsdag.

Det bedste storsygehus er Skejby, det bedste lille sygehus ligger i Holstebro, og det bedste mellemstore sygehus er Vejle Sygehus, som også løber med den samlede pris som landets bedste.

Det skyldes ikke mindst, at Vejle Sygehus er landets mest produktive samtidig med, at både kvaliteten og patienttilfredsheden er høj, skriver Dagens Medicin. Desuden scorer sygehuset topkarakterer i kategorien mellemstore sygehuse inden for en række specialer som bl.a. onkologi og ortopædkirurgi.

Kvalitetsmåling er hemmeligheden

Forklaringen bag sygehusets succes skal ikke mindst findes i et omfattende kvalitetssystem, hvor de enkelte afdelinger konstant måles på sine resultater, og hvor de gode af slagsen udløser en kontant belønning til afdelingens ansatte, mens dårlige resultater omvendt udløser en bøde.

»Vi er enormt fokuseret på resultater, og i kraft af alle de kvalitets- og servicedata, vi har til rådighed elektronisk, kan afdelingerne hele tiden se, hvordan de performer. Men ud over det kan jeg ikke pege på en enkelt faktor, der gør dette sygehus til en succes,« siger sygehusdirektør Per Askholm Madsen til Dagens Medicin.

Skejby bedst blandt de største

Ikke overraskende kårer fagbladet Skejby Sygehus som landets bedste af de store sygehuse. Gigantbyggeriet nordvest for Århus er siden blevet 2000 båret frem af nogle af landets flotteste patienttilfredshedsundersøgelser. Effektiviteten og hygiejne-niveauet er højt, og helt afgørende i undersøgelsen så er Skejby det sygehus, hvor flest sundhedsprofessionelle ville vælge at indlægge deres pårørende.

"Når jeg går i seng om aftenen, kan jeg godt tænke: Hold kæft, det er godt gået. Vi har i årevis fået så fine patienttilfredshedsundersøgelser, at vi i dag hører Rigshospitalet sige, at nu skal vi til at passe lidt på, fordi de er lidt misundelige på Skejby. Jeg har egentlig aldrig spekuleret på den måde, men bare været interesseret i at gøre det godt,« siger sygehusdirektør Villy Helleskov.

Landets bedste sygehus i kategorien "små sygehuse" tilfalder Regionshospitalet Holstebro. Ikke mindst afdelingerne organkirurgi, neurologi og lungemedicin er med til at sparke det vestjyske sygehus i front. Det kan ses på patienttilfredsheden, der er i top.

Læs hele undersøgelsen her.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen