Solen skinner påsken ud

Tilliden til vejrguderne var knapt genoprettet langfredag. De fleste, der bevægede sig rundt i det fri, bar fortsat de forede vinterklæder.

Men i læ for vinden og med den lave sol rettet direkte mod kroppen tillod flere alligevel at lufte de bare arme.

Ved Den Permanente Badeanstalt i Risskov ved Århus kneb syv måneder gamle Sophus øjnene sammen i den varme sol sammen med moderen, Trine Dyrmose, og Caroline Bendixen, der begge havde smidt den tunge vinterfrakke.

Og sådan kan det blive igen i dag og i resten af påsken.

DMI melder nemlig om solskin, svag vind og temperaturer mellem 10 og 15 grader.

Dog med minimal risiko for flere skyer og regndråber i det nordvestlige Jylland søndag og mandag.

Det er især et solidt højtryk, der bærer en lun sydvestlig vind op mod Danmark fra Frankrig og Spanien.

anders.rostgaard@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen