Militærsociolog: Mandskultur kammer over

Livet som udstationeret soldat har det med at kamme over - eksempelvis i form af at udsmykke lejrskilte med SS-tegn. Det vil Forsvarsakademiet nu gøre noget ved.

Historien om, hvordan danske soldater i Afghanistan har udsmykket et lejrskilt i Kabul med nazistiske SS-tegn, er langt fra et enestående eksempel på ekstreme meningstilkendegivelser og handlinger i forsvaret. Ifølge militærsociologen Claus Kold, der er ansat ved Forsvarsakademiet i København, har livet som udstationeret soldat - fjernt fra en tryg, dansk hverdag - det med at skabe en ganske særlig mandskultur, der til tider kammer over.

Cand.scient.soc. Claus Kold har studeret fænomenet blandt danske KFOR-styrker i Kosovo, hvor han har gjort en række bemærkelsesværdige iagttagelser:

»Jeg undrede mig for eksempel over, hvorfor en dansk fredsbevarende mission på Balkan havde opstillet et skilt med ordene "Opsøg - optrap- nedkæmp". Ordene figurerede ligefrem på soldaternes ugeplaner. Samtidig så jeg pansrede mandskabsvogne med markeringer på, hvor mange gange de har været indsat til nedkæmpelse af civile uroligheder.

Derfor kommer historien om SS-skiltet sådan set ikke bag på mig. Det vil være min påstand, at man kan finde lignende tilfælde i mange lejre,« siger Claus Kold, der arbejder på en phd-afhandling til brug for forsvarets ledelse.

Han understreger, at han har den største sympati og respekt for de danske soldater, som i 20-års-alderen ofte skal løse yderst komplicerede opgaver i trøstesløse dele af verden.

Streng disciplin

Når Claus Kold skal forklare, hvorfor tilstandene smitter af på soldaternes handlinger og ytringer, peger han på flere forhold. Den daglige omgang med våben og en skrigende mangel på kvinder spiller ind. Men særligt ét forhold gør sig gældende:

»Underordnede i forsvaret er underkastet en streng disciplin og er vant til at skulle parere ordre. Der er tale om en udpræget envejskommunikation med ledelsen. Samtidig er soldaterne som regel afskåret fra kontakt med lokalbefolkningen og kun i begrænset forbindelse med deres familie hjemme i Danmark. Når man befinder sig i et område, hvor der er kaos, udbombet og lovløshed, melder der sig et "meningsunderskud". For nogle soldater medfører det, at de gør underlige og uheldige ting, som de under normale omstændigheder ikke ville stå inde for.«

Grotekse dåbsritualer

Forsvaret har i de senere år været ramt af en række episoder, som er kommet til offentlighedens kendskab. I 1999 var der en sag om danske soldater i Bosnien, der havde opsat et skilt ved indgangen til deres lejr med teksten "Arbeit macht frei" - samme ord, som stod ved indgangen til den tyske udryddelseslejr Auschwitz.

Nogle groteske dåbsritualer på flådestation Grønnedal på Grønland tiltrak sig i 1995 stor opmærksomhed. Her skulle nytilkomne værnepligtige med ledelsens viden gennem diverse ydmygelser så som at spise mayonnaise til brækpunktet. Ved en efterfølgende auditørundersøgelse blev flere forhold oprullet, blandt andet var et dansk inspektionsskib blevet overmalet med hagekors og jødestjerner.

Forsvaret har ifølge Claus Kold en meget væsentlig opgave i at tage fat om problemet og ikke forsøge at lægge låg på.

Chefen for den danske Camp Viking i Kabul, oberstløjtnant Lasse Harkjær, hævder nu, at SS-tegnene i lejrskiltet ved en misforståelse var blevet for firkantede. Over for Jyllands-Postens udsendte skal Harkjær have sagt, at "hvis du gør det til en sag, slår jeg dig ihjel".

Lederen af Forsvarsakademiets fakultet for militærpsykologi, ledelse og pædagogik, kommandør Svend Kirkegaard-Sørensen, er nærmest målløs over udtalelsen:

»Det er dybt problematisk at håndtere sagen på en sådan måde. Langt de fleste chefer ville gribe ind og sige til soldaterne, at det finder vi os ikke i. Vi er opmærksomme på, at der kan ske normændringer, når soldater er udsendt eller isolerede fra omverden. Det er et problem, som vi vil tage fat på.«

hans.davidsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen