Flygtningenævn advarer imod terrorpakke

Hvis regeringens terrorpakke vedtages risikerer Flygtningenævnet fremover at skulle træffe afgørelser på et mangelfuldt grundlag, advarer nævnets formand, landsretsdommer B. O. Jespersen.

Flygtningenævnet risikerer at skulle træffe afgørelser på et mangelfuldt grundlag, når regeringens terrorpakke vedtages.

Det advarer nævnet selv regeringen om i et høringssvar til terrorpakken.

Ifølge loven kan Politiets Efterretningstjeneste (PET) overtage styringen af en asylsag fra nævnet, hvis man finder det nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde. PET kan så via justits- og integrationsministeren indstille, at asylansøgeren skal have afslag på asyl, hvis efterretningstjenesten vurderer, at han er til fare for statens sikkerhed.

Afslaget skal ikke begrundes - hverken over for nævnet, asylansøgeren eller hans advokat - en praksis, som flere jurister finder stærkt betænkelig.

Danmark sender ikke folk tilbage til lande, hvor de risikerer tortur, forfølgelse eller dødsstraf, så det er ikke givet, at asylansøgeren kan sendes tilbage.

Det er blandt andet derfor, at den irakiske hærchef, der har fået afslag på asyl, ikke er blevet sendt tilbage til Irak, fordi han risikerer dødsstraf. Derfor har han fået tålt ophold i Danmark.

Problemet

Beslutningen om ikke at sende folk tilbage på grund af forfølgelsesrisikoen skal træffes af flygtningenævnet, og det er her, problemet opstår.

»Vi har peget på det problem, der ligger i udsendelsesfasen. Hvis vi skal tage stilling til, om folk kan sendes tilbage, så vil det ske på et grundlag, hvor vi ikke har alle sagens oplysninger. Vi ved jo ikke, hvad der fører til, at den pågældende er vurderet til at være en fare for statens sikkerhed, men det kan jo godt have relevans for, om han kan sendes tilbage. Den manglende viden, når man skal træffe en afgørelse, er et problem,« siger flygtningenævnets formand, landsretsdommer B. O. Jespersen.

Også professor Jens Vedsted Hansen finder det problematisk.

»Det er jo indlysende, at de oplysninger, der har ført til, at PET mener, at manden er til fare for statens sikkerhed, kan have betydning for, om han kan sendes hjem. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, og det må være stærkt ubehageligt for dem, der træffer beslutningen, ikke at kende sagen til bunds. Man kan heller ikke se bort fra, at det indebærer risikoen for fejl og misbrug,« siger Jens Vedsted Hansen, som mener, at en sådan afgørelse i visse tilfælde kan bringe Danmark på kant med Den Europæiske Menneskeretskonvention.

Ingen kontrol

Den manglende gennemsigtighed er ikke bare faldet Jens Vedsted Hansen for brystet. Også Røde Kors finder det stærkt betænkeligt.

»Man sætter asylansøgeren i en situation, hvor han ikke vil kunne tage til genmæle over for de påstande, som gør, at han ikke kan få opholdstilladelse i Danmark. Og det er problematisk, når der samtidig ikke er nogen som helst kontrol med, hvad afslaget bygger på. Fra en forvaltningsretlig synsvinkel er det stærkt betænkeligt, at der skal sidde folk og afvise asylansøgere uden at kende grundlagt for afvisningen,« siger jurist i Røde Kors Asylafdeling, Mads Carstensen.

jesper.stein@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen