Fogh satser på en offensiv dansk EU-politik

Anders Fogh Rasmussen forsøger at gøre dansk EU-politik mere offensiv. Danske EU-diplomater er glade for stilskiftet, men oppositionen hjemme i Danmark har svært ved at følge med. Flere af EU's små lande undrer sig også over det danske hamskifte.

København/Bruxelles

I EU er Danmark kendt som et besværligt lille land.

Danskerne huskes mest for deres forbehold og en statsminister, der erklærede Unionen "stendød", mens den netop var i sin vorden. Det er i hvert fald ikke Danmark, som tager nye initiativer for europæisk integration. Hvis der kommer vigtige reformforslag, plejer danske udsendinge enten at skyde dem ned straks eller at gemme sig under bordet for at undgå en ømtålelig debat om tab af suverænitet.

Derfor vakte det opsigt, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sidste weekend frivilligt opgav Danmarks ret til at være EU-formand. Alle EU's stats- og regeringschefer var samlet i Barcelona, men ingen andre ville kommentere det kontroversielle spørgsmål, selv om det var et hovedpunkt i en rapport, som blev lagt frem på topmødet.

Kun Anders Fogh Rasmussen, som støttede forslaget om at afskaffe EU's traditionelle formandskaber, hvor landene skiftes til at styre Unionen. I stedet skulle der indføres "gruppeformandskaber", hvor store og små lande deles om opgaven.

»Et EU bestående af 25 medlemmer kan ikke fungere effektivt, hvis vi skal fortsætte med skiftende formandskaber hvert halve år. Det giver alt for hyppige afbræk,« sagde Anders Fogh Rasmussen.

Hans melding gav løftede øjenbryn blandt diplomater fra andre små lande, som frygter at miste indflydelse, når EU udvides med op til ti nye medlemmer i 2004. De fleste er enige i, at der skal gøres noget ved formandskaberne, men hverken Sverige, Holland, Belgien, Østrig eller Finland har en officiel holdning endnu. Og de kan ikke forstå Anders Fogh Rasmussens iver for at opgive formandskabet.

»Vores parlament ville aldrig lade regeringschefen slippe godt fra sådan noget. Vi vil ikke give afkald på formandskabet, før vi har garantier om, at store og små lande vil blive behandlet på lige fod i et nyt system,« siger en hollandsk diplomat.

Anders Fogh Rasmussens udtalelser bliver også kritiseret af oppositionen hjemme i Danmark. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) anklager sin efterfølger for at »svække Danmarks indflydelse« med en »uklog og unødvendig« udmelding.

Regeringen forsvarer sig med, at støtten til gruppeformandskaber længe har været dansk politik. Den tidligere regering havde faktisk selvsamme forslag med i tasken til EU's regeringskonference i 1996-1997, der førte til Amsterdamtraktaten.

Ud over hukommelsessvigt kan Nyrups kritik skyldes et ubehag ved den stil, som Anders Fogh Rasmussen er slået ind på i EU-debatten. Mens Venstremanden konsekvent afviser enhver spekulation om nye folkeafstemninger, har han fra første dag talt i en mere direkte tone. Anders Fogh Rasmussen kalder det selv en »mere ærlig« linie, hvor formålet er at slå bro over den kløft, som skiller vælgerne og politikerne i EU-debatten. Ikke mere snak om at Unionen er død, ikke flere tabuer, lyder devisen.

Fælles forfatning

Derfor taler Fogh med et skuldertræk om, at EU-landene kan få en fælles "forfatning", når traktaterne skrives om i 2004. Poul Nyrup Rasmussen holder den dag i dag fast i udtrykket "grundtraktat", fordi en forfatning smager for meget af forbundsstat.

Samtidigt siger den nye regering ja tak til, at EU får et kompetencekatalog, som deler magten mellem medlemslandene og Unionen. En ide, som SR-regeringen var skeptisk overfor.

»Det er positivt, at Danmark er blevet mere aktiv i debatten om fremtidens EU. Det samme har vi set i Storbritannien og Sverige, der begge er gået fra en skeptisk til en mere konstruktiv position,« siger en svensk diplomat - der dog antyder, at det måske går lige lovlig stærkt i Danmark:

»Hos os er det vigtigt, at man sikrer sig parlamentarisk flertal, inden man går ud og udtaler sig. Derfor er vi lidt længere om at nå frem til absolutte synspunkter«.

Socialdemokraterne er utilfredse med, at Anders Fogh Rasmussen ikke orienterede Folketinget, før han meldte ud om formandskaberne.

»Vi havde intet hørt. Hvis vi havde været delagtiggjort, kunne vi være nået til enighed om tonen,« siger Mogens Lykketoft, tidligere socialdemokratisk udenrigsminister.

Han opfordrer Anders Fogh Rasmussen til at holde sammen på det danske EU-flertal.

»Sørg for at fastholde den brede enighed og sørg for at ikke at sælge ud af de små landes interesser. Vi skal passe på ikke at lægge os på en endelig løsningsmodel, og vi bør samstemme vores synspunkter med Sverige, Østrig og Finland om konkrete udmeldinger,« siger Mogens Lykketoft, som har samme opfordring til Fogh, når det gælder sammenholdet blandt EU-landene. Især set i forhold til USA.

Drejning mod højre

Samme holdning har Villy Søvndal, EU-ordfører for SF. Når han taler om Foghs EU-stil, taler han om en drejning mod højre.

»Han har lagt sig på samme dagsorden som de øvrige højreregeringer,« siger Villy Søvndal.

Han tror, at Foghs brug af ord som "gruppeformandskaber" og "forfatning" skyldes en medrivende begejstring over at befinde sig i det europæiske selskab.

»Psykologisk kan man godt forstå det. Han bliver begejstret over at være sammen med de andre store mænd,« siger Villy Søvndal.

Anders Fogh Rasmussen har i bogen "132 spørgsmål om de danske undtagelser" beskrevet, hvordan han vil gøre op med det, han betegner som den passive tilpasningspolitik, hvor det gælder om at putte sig mest muligt og ligge i ly af de store. I stedet skal det lille land finde de nicher, hvor det kan spille en rolle på verdensscenen og finde de områder, hvor det kan gøre en forskel.

Lykke Friis, EU-forsker ved Dansk Udenrigspolitisk Institut, kalder den nye regerings stil for "mere pragmatisk".

»Man prøver at komme væk fra ordene og se mere på indholdet. Det bedste eksempel er forfatningsdiskussionen. Regeringen er ikke bange for ordet, men ser på indholdet,« siger hun.

Lykke Friis mindes heller ikke, at den tidligere regering var så aktiv med fælles udspil. For eksempel skrev Fogh før Barcelona-topmødet et fælles brev med Storbritanniens premierminister Tony Blair.

»Stilen er mere udfarende,« konstaterer hun.

Danske EU-diplomater er generelt tilfredse med Fogh Rasmussens stil. Lige nu fører de en forsigtig linie på EU's løbende sager, fordi det derfor gælder om at holde sig gode venner med alle, når Danmark overtager formandskabet til sommer. Men embedsmændene kalder det "befriende", at Danmark kan gå mere aktivt ind i debatten om den næste omskrivning af traktaterne. Det er nemmere at påvirke tingene, når man er med fra begyndelsen, siger danske embedsmænd i Bruxelles.

pierre.collignon@jp.dk

jette.maressa@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen