Velstillede forældre dominerer skolerne
Folkeskolen har et demokratisk problem, fordi de velstillede forældre dominerer skolerne, mener kommunalforsker. Forældreorganisation opfordrer alle til at søge indflydelse ved de kommende valg til skolebestyrelserne.
Den danske folkeskole er ved at udvikle sig til en skole for eliten. Skolebestyrelserne har op gennem 1990'erne fået øget indflydelse på skolerne, men bestyrelserne afspejler langt fra den samlede gruppe af elever. Ofte dominerer de ressourcestærke forældre på skolerne, og specielt indvandrere er underrepræsenterede, advarer kommunalforsker og forældreorganisationen Skole og Samfund.
»I et skoledistrikt med et villakvarter og et socialt byggeri kommer hele bestyrelsen ofte fra villakvarteret. Det betyder, at vi får et pres i retningen af en folkeskole og en undervisning for de veltilpassede elever,« siger Roger Buch, lektor i statskundskab og med i den kommunalpolitiske forskningsgruppe, Syddansk Universitet.
Præger undervisningen
Han forklarer, at skævvridningen har betydning for prioriteringen af specialundervisning, undervisningstempoet, vægten på boglige fag frem for kreative fag og udgiftsniveauet til eksempelvis lejrture.
»Skolebestyrelserne vil sige, at de tilstræber at tilgodese alles behov, men det kan være svært at sætte sig ud over egne behov, og de stifter mange gange ikke bekendtskab med de forhold, de svagere børn lever under. Det kan være godt for de veltilpassede, men det er et demokratisk problem,« siger Roger Buch og nævner ældreområdet som et parallelt eksempel på, at hopla-pensionisterne dominerer de senile.
Ifølge kommunalforskeren har skolebestyrelserne flere demokratiske problemer: De er ikke underlagt kontrol og er sjældent genstand for mediernes søgelys. Uden børn har man ikke mulighed for at blive valgt ind, hvilket er stik imod demokratiske principper. På under en tredjedel af landets skoler er der kamp om pladserne, og i disse tilfælde deltager blot 30-40 pct. af de stemmeberettigede.
»Problemerne er svære at løse. Bestyrelsen dannes typisk gennem uformelle netværk, så veltilpassede forældre opfordrer andre veltilpassede forældre til at stille op. Men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der er gemt mange demokratiske problemer i den her form, og at det, vi tror, er det eneste rigtige, ikke nødvendigvis er rigtigt,« siger Roger Buch, som mener, at universiteter, gymnasier og erhvervslivet også kunne have berettigelse i skolebestyrelserne.
I forældreorganisationen Skole og Samfund er man opmærksom på skævheden mellem skolebestyrelserne og befolkningen. Sekretariatschef Niels Christian Andersen savner særligt flere forældre med indvandrerbaggrund.
»Det er et problem, at mange skoler med 70-80 pct. tosprogede næsten kun har danske forældre. Hvis man skal tage hele tanken bag skolebestyrelsen alvorlig, bør den netop repræsentere alle børnene. Danske forældre har ikke samme forståelse for de problemer, som eksempelvis kan opstå for indvandrerne ved svømmetimer eller badning,« siger Niels Christian Andersen og nævner Gellerup ved Århus, Nørrebro og Høje Tåstrup som områder, hvor skævheden er stor.
Derfor opfordrer han både alle forældre til at opstille til skolebestyrelserne og skolerne til at profilere sig bedre som et tilbud til alle.
I forhold til Roger Buchs kritik af bestyrelserne siger han:
»Jeg kan leve med, at man på demokratisk vis, vælger de mennesker, som skal ind. Men omvendt er det endnu en grund til, at så mange som muligt deltager i valget.«
Der indledes opstillingsmøder på landets folkeskoler om godt en uge og i begyndelsen af marts afholdes der valg, hvis der er mere end én kandidatliste.