Fejlbehandling koster liv
Hvert år dør flere hundrede patienter med en hjerneblødning eller blodprop i hjernen, fordi de ikke får den rigtige behandling. Det sker, selv om Sundhedsstyrelsen allerede for otte år siden anbefalede, at disse patienter bliver behandlet på specialafdelinger.
Flere dødsfald som følge af hjerneblødning kunne undgås, hvis patienterne fik den rigtige behandling, mener Tom Skyhøj, overlæge og formand for Hjernesagen.
Han vurderer, at der hvert år er omkring 3000 patienter med hjerneblødning eller en blodprop i hjernen - det såkaldte apopleksi - der ikke får den korrekte behandling. Der er ikke sengepladser nok på specialafdelingerne på landets sygehuse.
I stedet henvises patienterne til andre afdelinger, og undersøgelser fra blandt andet WHO og Sundhedsstyrelsen viser, at dødeligheden er mindst 25 pct. højere på disse afsnit. Tom Skyhøj skønner, at mellem 200 og 300 apopleksipatienter hvert år dør som følge af denne fejlbehandling.
»Når apopleksi er den tredje hyppigste dødsårsag i Danmark, er det mærkeligt, at der er andre områder, der tiltrækker mere interesse. Det er frustrerende, at ventelistepolitikken hele tiden fokuserer på de mest spektakulære sygdomme,« siger Tom Skyhøj.
Han anklager politikerne for at være så optaget af at forkorte ventelisterne, at de glemmer akutbehandling af blandt andet apopleksi. I dag er venteliste-interessen begrænset til kun at omfatte ikke-livstruende sygdomme. Alligevel prioriteres det fra politisk side højere at få nedbragt disse ventelister end at sikre tusinder af akutte apopleksipatienter en korrekt behandling på en specialafdeling.
Mangel på specialafdelinger
»Der er i dag alt for mange hospitaler, der ikke engang har en apopleksiafdeling. Det kan virke uforståeligt, når Sundhedsstyrelsen allerede i 1994 anbefalede, at patienter med apopleksi skulle garanteres behandling på en specialafdeling,« konstaterer Tom Skyhøj. Han tilføjer, at der i hele Ribe Amt ikke er ét eneste sygehus med en specialafdeling.
En ny opgørelse i 1998 viste, at der ikke var en apopleksiafdeling på alle sygehuse, og en fjerdedel af patienterne får stadig ikke den optimale behandling.
Der var heller ikke hjælp at hente fra den tidligere sundhedsminister Arne Rolighed (S), der i foråret afviste at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling. Det fremgår af et brev fra Sundhedsministeren til Hjernesagen, hvori Arne Rolighed skriver, at »det ikke vil være hensigtsmæssigt at udstede en garanti for, at alle apopleksiramte skal behandles på en specialafdeling.«
Professor i klinisk mikrobiologi Niels Høiby beklager den skævvridning, som de seneste års indsats mod ventelisterne har ført med sig:
»Man har gjort meget for hjerteplanen, for cancer og for hofter. Men man har ikke gjort en pind - eller i hvert fald slet ikke nok - for apopleksi. Det har betydet, at man rundt omkring på landets sygehuse har skjulte aldersdiskrimineringer, hvor man siger, at de ældste patienter får den dårligste behandling. De bliver jo typisk lammet af sygdommen, og så kan de ikke brokke sig,« siger Niels Høiby.
INDBLIK, SIDE 2