Vandværker frygter forurening
Tusindvis af danskere vil formentlig blive tvunget til at drikke vand fyldt med giftige stoffer, hvis regeringen gør alvor af truslerne om at nedlægge Vandfonden, mener både Danske Vandværkers Forening og Socialdemokratiet.
Vandværkernes forening skønner, at omkring 33.000 ejendomme på landet og knap 700 små vandværker har så alvorlige forureningsproblemer, at de har brug for hjælp, hvis forbrugerne fortsat skal sikres rent drikkevand. Anders Bækgaard, direktør i Danske Vandværkers Forening og næstformand i Vandfonden, siger:
»Hidtil har Vandfonden betalt 40 procent af udgiften til en ny boring eller til at blive sluttet til en offentlig vandforsyning. Uden de penge, der har ligget i vandfonden, vil det være meget svært at få forbedret vandkvaliteten.«
Siden 1997 har Vandfonden givet et gennemsnitligt tilskud på 12.000 kr. til tilslutning til et andet vandværk, mens støtten har været på 32.000 kr. for at få lavet en ny vandboring.
Familier har ikke råd
»Men uden støtten fra Vandfonden vil mange familier formentlig holde sig tilbage, fordi de ikke har råd, ligesom de offentlige myndigheder formentlig vil holde sig tilbage for ikke at pålægge den enkelte meget store udgifter. Derfor vil mange komme til at mærke, hvis Vandfonden bliver nedlagt,« lyder vurderingen fra Anders Bækgaard.
Vandværkerne er dybt forundrede over, at regeringen pludselig vil nedlægge Vandfonden:
»I oktober drøftede Folketinget Vandfonden, og her udtalte samtlige ordførere sig positivt - også ordførerne fra Venstre og de konservative. Den næste melding, vi fik, var, at fonden skulle nedlægges.«
De danske vandforbrugere betaler hvert år omkring halvanden milliard kroner i vandafgift i form af fem kroner plus moms for hver eneste kubikmeter vand, der løber gennem hanerne. Pengene går direkte ned i statskassen. På den baggrund er Anders Bækgaard særlig forundret over, at politikerne nu vil fjerne Vandfondens bevilling på 44,5 mio. kr. om året, der skulle være med til at gøre noget ved de stærkt stigende problemer med giftstoffer i vores drikkevand.
Problemet har imidlertid været, at fonden har haft såkaldte "afløbsproblemer" - det vil sige, at det har været vanskeligt for fonden at få brugt de mange penge, der siden 1997 har været afsat på finansloven. Vandfonden brugte sidste år således kun 24 mio. kr. af de bevilgede 44,5 mio., mens tallet i år 2000 var på 27 mio. kr.
Og netop det store overskud er én af hovedårsagerne til, at fonden nu formentlig nedlægges, oplyser Eyvind Vesselbo, Venstres miljøordfører og formand for Folketingets Miljøudvalg:
Bruger ikke pengene
»Problemet har været, at fonden ikke har brugt de penge, der er blevet bevilget. Faktisk er det én af de puljer, der har overført flest penge fra år til år. Derfor nedlægger vi den i den nuværende form,« lyder det fra Eyvind Vesselbo, der dog erkender, at en række vandværker og private husejere står foran store problemer på grund af forurenet drikkevand:
»Og vi vil ikke lade de små vandværker i stikken. Derimod arbejder vi på nogle løsninger, så vi kan hjælpe de små værker.«
Eyvind Vesselbo har dog ingen konkrete løfter, men så i princippet gerne, at en del af de 1,5 mia. kr., der bliver opkrævet i statslig vandafgift, blev brugt til at løse nogle af miljøproblemerne omkring vandet.
»Hvis man tænkte grønt, var vandafgiften klart én af de afgifter, der kunne bruges til at forhindre forurening. Og det er selvfølgelig én af de afgifter, vi nu skal ind og vurdere.«
Vandfonden har indtil nu givet tilskud til 2000-3000 vandforsyningsanlæg herunder private brønde, der uforskyldt er blevet ramt af forurening, mens mere end 200 små vandværker har fået hjælp.
Torben Hansen, socialdemokratisk medlem af Miljøudvalget og partiets ordfører i spørgsmål om vand, opfordrer regeringen til at opretholde vandfonden. Derfor vil han i løbet af kort tid fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget.
Ifølge Anders Bækgaard vil der de kommende år være et stærkt voksende behov for at få gjort noget ved indholdet af sprøjtegifte, de såkaldte pesticider, i drikkevandet. Et andet stort problem handler om nikkel i vandet, ligesom MTBE fra spildt benzin mange steder volder problemer. Endelig har man flere steder konstateret bakterier i drikkevandet, ligesom mange vandværker har behov for at få renoveret deres vandledninger.
Dertil kommer hele forskningen i rent drikkevand, som Vandfonden har støttet med flere millioner om året.
»I dag ved vi, at to tredjedele af de små vandforsyninger har vand, der ikke overholder kravene. Derfor er det uforståeligt, at man nedlægger Vandfonden,« mener Anders Bækgaard.