Fortsæt til indhold
Indland

Mand dømt for dum spøg

»Må jeg tage din jakke?« Stewardessen kiggede på Einar Mortensens jakke, som han havde lagt varmende over hans charter-brune ben. »Nej, tak. Den vil jeg beholde, for jeg har min pistol i den.«

Af HEIDI PLOUGSGAARD

Lige så snart Einar Mortensen havde sagt ordene, kunne han godt høre, at det skulle han ikke have sagt. Ikke mindst fordi det ikke var mere end seks dage siden, terrorister havde lagt tvillingetårnene i New York i ruiner sammen med dele af Pentagon i Washington. Men da stewardessen blot trak læberne op i et skævt smil, troede Einar Mortensen, at hun havde opfattet galgenhumoren i den malplacerede bemærkning, og gjorde ikke mere ved den sag.

Det havde stewardessen imidlertid ikke. Så da hun havde serviceret resten af gæsterne på gangen kontaktede hun chokeret kabinechefen, og fik flyets kaptajn til at overveje at nødlande i Tyrkiet for at komme af med den jyske terrorist. Tanken blev dog opgivet pga. af de fyldte brændstoftanke, og Einar Mortensen måtte 15 minutter senere i stedet gentage sin "vittighed" for stewarden og undskyldende tage imod en røffel. Først senere vendte stewarden tilbage for at undersøge jakken og senere igen for at gennemse hans pas. Senere stak Einar Mortensen også hovedet ud i kabinen for at undskylde endnu en gang.

Men da var det for sent, meddelte stewarden.

Og ganske rigtigt. Da Maersk-flyet landede i Billund, stod der to betjente parate til at tilbageholde og afhøre Einar Mortensen, der i onsdags tilmed måtte sluge en dom på 30 dages ubetinget fængsel ved en domsmandsret i Grindsted for at have forstyrret lufttrafikken.

»Det er en utrolig kedelig historie. Jeg sagde noget dumt på det forkerte tidspunkt, men jeg er et glad og spontant menneske, der kan lide at spille revy, at fyre en god joke af og omgive mig med glade mennesker. Jeg er simpelthen så ked af det og er helt på det rene med, at jeg skal straffes,« forklarer den tidligere gårdejer og nu førtidspensionist Einar Mortensen om den dyre bemærkning.

Alligevel føler han sig uretfærdigt behandlet og overvejer at anke dommen, hvis han kan få råd.

»Jeg føler, at jeg bliver brugt til at statuere et eksempel. Jeg skulle slagtes for enhver pris og mener, at både stewarden og stewardessen ikke holdt sig helt til sandheden i retten. Der er stor forskel på, hvordan jeg oplevede det, og hvad de fortalte i retten. Det er jeg utrolig skuffet over. Bemærkningen var ikke videre heldig, det ved jeg, og det har jeg sagt til mig selv tusinde gange, men 30 dage havde jeg ikke regnet med,« siger Einar Mortensen, der aldrig før har været i nærkontakt med retsvæsenet.

»Men det kan da være, at jeg får en oplevelse ud af det.«

heidi.plougsgaard@jp.dk