Fiasko eller eksporteventyr
Det kan blive en fiasko. Eller det kan blive en eksportvare af de helt store.
Københavns Politi har en strategi til behandling af store demonstrationer, som ikke findes nogle andre steder på kloden. Til de to højrisiko-topmøder i september og december i år i København skal strategien stå sin endelige prøve overfor et antal demonstranter, som den hidtil ikke har været brugt imod. 4000 politifolk skal passe på EU-lederne og sørge for at demonstrationerne ikke udvikler sig til vold og kaos.
»Det bliver det største nogensinde herhjemme. Men for mig er der ingen forskel på metoden. Her forventer vi bare mange flere mennesker,« siger lederen af Københavns Politis planlægningsgruppe, chefpolitiinspektør Kai Vittrup, som er manden, der har opfundet politiets strategi ved uroligheder.
Waterloo i 1993
»Dansk politi røg ind i sit Waterloo den 18. maj 1993. Siden har vi indkørt det nye indsatskoncept, og det er den model, vi vil bruge i forbindelse med formandskabet. I modsætning til mange andre lande, hvor politiet står defensivt og kigger på demonstranterne, så har vi, hvad jeg vil kalde en afpasset offensiv. Hvis alt går stille for sig, så er vi afventende, men hvis der bliver ballade, så griber vi meget hurtigt ind. Vi kan i dag rykke frem mod stenkastende demonstranter i vores biler, og lynhurtigt fjerne dem. Og vi kan sætte ind når som helst og med de styrker, der er behov for,« siger han.
Skød ind i mængden
Under G8-mødet i Genova havde italiensk politi bygget en mur omkring mødefaciliteterne og under EU-topmødet i Göteborg blev svensk politi så presset af stenkastende demonstranter, at de måtte trække pistolerne og skyde ind i mængden. Sådan bliver det ikke i København.
»Jeg har ingen illusioner om, at der ikke vil blive smadret noget under møderne. Vores mål er, at anholde dem, der begår ulovligheder, med det samme. Demonstranterne får spillerum. Vi er ikke ude på at begrænse deres demokratiske ret til at protestere. Men selv om de bebuder, at alt bliver fredeligt, så mindsker vi ikke beredskabet. Så naive er vi ikke. Til gengæld vil man ikke se så meget politi på gaden som ellers, hvis det går fredeligt for sig. Så vil styrken være trukket tilbage men klar til at rykke ud,« siger Vittrup.
Og demonstranterne får efter alt at dømme lov til at komme væsentligt tættere på topmødedeltagerne end i Genova. En del af møderne finder sted i Bella Centret på Amager.
»Hvis man vil demonstrere mod et møde, der finder sted i Bella Centret, så skal demonstranterne også have lov til at komme meget tæt på, men alligevel være i en afstand, hvor de ikke kan forstyrre selve mødet. De kan måske få lov at stå, så de kan se mødedeltagere køre til og fra, men de kan ikke komme så tæt på, at de eksempelvis kan storme indgangen. Vi vil formentlig komme til at stå over for mange små grupper rundt omkring, men med den fleksibilitet, vi har indbygget, betyder det alligevel, at København ikke på noget tidspunkt vil være politiløst. Det nytter ikke at tro, at hvis man kan trække os til Vesterbro, så er der frit slag på Nørrebro. Vi er folk nok til at være begge steder - og mere til,« siger Vittrup.
Københavns Politi er i dialog med Mellemfolkeligt Samvirke, Attac og flere andre NGO'er, som forventes at demonstrere.
Positiv udvikling
»Det er en positiv udvikling, men det er klart, at de, der blot ønsker at lave ballade, ikke ønsker at tale med os. Desuden er der grupper, der af ideologiske årsager ikke vil snakke med politiet, og det kan vi jo ikke gøre noget ved. Man må så bare håbe, at de vil respektere spillereglerne,« siger Vittrup.
En af de spilleregler, som sikkert kommer bag på en del udenlandske demonstranter, er maskeringsforbuddet, som blev indført forrige år. Forsøger man at skjule sin identitet under en demonstration, så er det anholdelsesgrund.
»Vi vil orientere demonstranter om hætteforbuddet - muligvis i brochurer. Som udgangspunkt kan man sige, at hvis man har maske på, så ønsker man ikke at demonstrere med åben pande, som man ifølge loven skal, og derfor har vi en anholdelsesgrund. Og det vil blive håndhævet,« siger Vittrup.
Planlægningen af indsatsen under topmøderne er meget omfattende. Hos Københavns Politi har 20-30 mand arbejdet på det i halvandet år - 12-14 af dem på fuld tid. Fire-fem mand er fuldtidsbeskæftiget med topmødet hos Rigspolitiet, som koordinerer indsatsen mellem alle politikredsene, sørger for indkøb af materiel og indlogering af de mange provinsbetjente, som skal bo på hoteller i omegnen af Købehavn, så de ikke risikerer at være fanget i en kampzone.
Smertegrænsen 4.000
Og topmøderne koster mandskabsmæssigt. 4000 betjente ud af landets 10.000 er smertegrænsen for, hvad man kan hente til hovedstaden uden at resten af landet bliver politiløst.
»Jeg tror ikke, at konsekvenserne vil blive så drastiske, som nogen mener. Der vil fortsat være politi alle vegne, også nærpoliti, men det er klart, at sagsbehandlinger kan tage længere tid og det samme gælder noget efterforskning,« siger Vittrup, som er sikker på, at politiet har styr på topmøderne.
Holder vejret
Det værste scenarium er ikke borgerkrigslignende tilstande i gaderne.
»Det værste ville være, hvis vores kommunikation svigter, men det har vi selvfølgelig også garderet os imod. Nej, det værste ville være, hvis politifolk kommer til skade,« siger Vittrup.
De københavnske politifolks formand, Richard Andersen, er enig, men han har knap så meget is i maven som Vittrup.
»Det er gået godt med konceptet hidtil, men netop omfanget her gør, at jeg vil holde vejret en anelse. Jeg tror, vi har den bedste strategi, men lidt ydmyghed er på sin plads. Hvis det kommer til at ligne de andre steder, så bliver det usammenligneligt med noget, vi har set herhjemme før, og så får vi set om konceptet holder,« siger han.
Hvis det gør, så er vejen banet for den store eksportsucces.
»Hvis ikke, så får aviserne noget at skrive om, og så skal vi igen i gang med en masse undersøgelseskommissioner og høringer,« som en ledende politimand ved Københavns Politi udtrykker det med slet skjult hentydning til den majnat på Nørrebro i 1993, da Københavns Politi mistede sin uskyld.