Kommuner vil holde fast i modersmålsundervisning

Stadig flere kommuner vil kæmpe for at videreføre modersmålsundervisningen for tosprogede børn.

De argumenterer samtidig for, at statens økonomiske støtte til undervisningen bør fortsætte, selv om den borgerlige regering har bebudet et lovforslag, der afskaffer modersmålsundervisningen som et obligatorisk tilbud.

Mandag afsendes fra Københavns Kommune et brev, der er stilet til både den "barselsramte" undervisningsminister, Ulla Tørnæs (V), og til den fungerende minister på området, partifællen Helge Sander.

I brevet anmoder repræsentanter for kommunerne i København, Randers, Århus, Esbjerg, Odense, Frederiksberg og Ålborg om, at de statslige midler til modersmåls-undervisningen bevares til de kommuner, der fortsat ønsker at give udenlandske familier dette tilbud.

Ifølge Ritzaus oplysninger er andre kommuner langt fremme med deres overvejelser om at fortsætte tilbuddet, fordi de ligeledes har gjort den erfaring, at modersmålsundervisningen generelt gør det nemmere for de udenlandske børn at tilegne sig det danske sprog, ligesom den indvirker positivt på hele deres begrebsudvikling.

Fagfolk enige om værdien

Initiativtager til henvendelsen er Per Bregengaard (EL), borgmester for Københavns Kommunes uddannelses- og ungdomsudvalg.

- Der er fuldstændig enighed blandt alle fagfolk, nationalt såvel som internationalt, om værdien af modersmålsundervisningen. Det svarer også til de erfaringer, vi har gjort i København, og desuden påpeger fagfolk, at der findes væsentlige nationaløkonomiske gevinster ved at have en befolkning med mange forskellige kompetencer, siger Bregengaard til Ritzau.

I Københavns Kommune er der afsat midler til modersmålsundervisningen på budgettet for 2002. Borgmesteren anser det for givet, at undervisningen fortsætter til udgangen af skoleåret 2002-03, og med den nuværende politiske sammensætning af borgerpræsentationen finder han det sandsynligt, at den også vil herefter. Med eller uden tilskud fra staten.

Per Bregengaard skønner, at modersmålsundervisningen i øjeblikket koster Københavns Kommune ni mio. kr. om året, hvoraf staten hidtil har betalt de otte mio. som et led i bloktilskuddene.

Blandt underskriverne på brevet til Undervisningsministeriet er to af Ulla Tørnæs' og Helge Sanders partifæller. Det drejer sig om Nils Bell, rådmand for skole og kultur i Aalborg Kommune, og om Jan E. Jørgensen, rådmand for børne- og undervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune.

- Det er ikke min holdning, at modersmålsundervisningen skal væk. Ifølge sprogforskere er det en fordel for at lære dansk, og jeg har intet belæg for at sætte mig op mod sagkundskaben, sagde Jan E. Jørgensen den 3. december til Politiken.

- Underskriverne repræsenterer trods alt et samlet befolkningstal på ca. 1,5 mio., og jeg vil tro, at vi tilsammen har halvdelen af de tosprogede børn i den skolepligtige alder, supplerer Per Bregengaard.

Kritik fra tidligere minister

Når han ser optimistisk på mulighederne for, at vores skrivelse vil gøre indtryk, skyldes det bl.a., at den bakkes op af lokalpolitikere fra regeringspartierne.

- De befinder sig noget tættere på virkelighedens verden end ministre og Christiansborg-politikere. Regeringens holdning til modersmålsundervisningen tager udgangspunkt i en overordnet ideologisk grundholdning, mens faglige synspunkter tilsyneladende ikke tæller, anfører Bregengaard.

- Det indgår åbenbart i regeringens grundholdning, at den ikke har nogen interesse i at tage imod råd fra eksperterne og fagkundskaben, konstaterer tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager (R).

Hun var længe skeptisk over for kvaliteten af modersmålsundervisningen, men henviser til, at den de seneste år er blevet markant forbedret, ligesom et faghæfte om modersmålsundervisningen i indskolingsfasen bl.a. er med til at sikre, at det faglige grundlag tager udgangspunkt i børnenes danske hverdag.

Ifølge undervisningsminister Ulla Tørnæs har hendes ministerium ikke kendskab til de undersøgelser på området, som politikere og fagfolk betjener sig af.

- I min ministertid fik vi forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitet til at undersøge spørgsmålet, tilføjer forgængeren i ministerstolen.

- Der findes tre bind i ministeriet, som godt nok ikke siger entydigt "ja" eller "nej" til værdien af dette tiltag. Men de understøtter de mange resultater og erfaringer fra skolernes hverdag, som også siger, at der ikke eksisterer noget modsætningsforhold mellem modersmålsundervisning og danskundervisning, slutter Margrethe Vestager.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.