Europabevægelsen: Fogh glemmer euroen
Europabevægelsen kritiserer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for at glemme euroen i sin nytårstale. Selvom den 1. januar er dagen, hvor over 300 millioner europæerer får ny valuta, nævner statsministeren ikke den fælles mønt med et eneste ord. Det undrer Europabevægelsens landssekretær, Anders Panum Jensen, at regeringen undlader at kommenterer en så ekstraordninær begivenhed i Europas historie.
- Det ligner den strudsepolitik, som man længe har praktiseret i Danmark. Man prøver at holde den europæiske udvikling ude af den danske politiske debat og tager så slagsmålene ved folkeafstemninger, siger Anders Panum Jensen til Ritzau.
Han er ikke i tvivl om, at regeringen er tilhænger af euroen. Derfor er Europabevægelsen skuffet over, at Anders Fogh Rasmussen ikke levner en kommentar til den europæiske valuta. EU-tilhængerne havde håbet på et signal om, hvornår regeringen ville indkalde til folkeafstemning om EU-forbeholdene. Anders Panum Jensen tror dog ikke, at de manglende ord er udtryk for en mere EU-skeptisk holdning hos Venstre og de Konservative.
/ritzau/