Professor: Skoleelever bør lære mere historie og jura

Hvordan får man akademikerne ned fra deres elfenbenstårne? Hvordan får man dem til at dele deres viden med befolkningen uden for universiteterne?

Kan man lære dem at formidle, at bygge broer ud fra deres videncentre? Ja, siger professor Ditlev Tamm, der ikke vil lade sig tynge af hele to doktortitler, inden for henholdsvis jura og historie.

- Emnet er på én gang ømtåleligt og vigtigt, siger Tamm, der altså både er dr. jur. & phil., fordi han, som han selv siger, samtidig med at være miljøskadet (faderen var højesteretsdommer) er voldsomt historisk interesseret.

- Jeg kan naturligvis ikke sidde her og uddele karakterer i "let-forståethed" til mine fagfæller, hvad enten det nu er jurister eller historikere. Men jeg vil dog godt slå et slag for, at videnskabelig formidling inden for samfundsvidenskaberne, på felter som rettigheds- og historieindsigt, ikke foregår så indforstået, som tilfældet ofte er.

Tamm har fået udgivet tunge værker om europæisk og dansk retshistorie, som bruges som lærebøger, doktorafhandlinger om den store danske jurist Anders Sandøe Ørsted og om retsopgøret i Danmark efter den tyske besættelse 1940-45 samt helt aktuelle almene bøger f.eks. om Det Konservative Folkeparti og Danfoss' forhold under Anden Verdenskrig. I alt har han forfattet ca. 15 bøger.

- Det er nok værre med de juridiske bøger end de historiske - i sidstnævnte gruppe har vi i hvert fald mange "almenhistorikere". Jeg véd ikke, hvad der har fået mange jurister til at være så indadvendte, selv om de ofte beskæftiger sig med emner, undertiden endog dramaer, fra det ganske almindelige hverdagsliv.

- Er der ikke noget ønske hos jurister i almindelighed om at nå en større læserkreds med deres bøger? Jeg tænker på, at en del juridisk prægede samfundsbøger refererer til retssager utilladeligt kortfattet med sagsnumre, således at kun folk med årtiers samlinger af Ugeskrift for Retsvæsen kan få noget ud af teksten?

Jurister mangler kundskaber i sproglig formidling

- Nu må man betænke, at sproglig formidling slet ikke indgår i det juridiske studium som sådan. De skal nok skrive et speciale, men den sproglige præsentation indgår ikke i bedømmelsen. Særlig ved ph.d.-afhandlingerne er det en skam, at meget godt og samfundsrelevant stof præsenteres i en sproglig form, der kun henvender sig til jurister. I det hele taget skriver jurister meget for hinanden.

- Et andet alvorlig problem nu om dage er nok den "afmagringskur", faget historie i folkeskolen er blevet udsat for igennem en meget lang årrække, fortsætter Tamm. Hver gang jeg beskæftiger mig nærmere med dette emne, bliver jeg lidt chokeret over, hvor tilfældigt det er, hvad eleverne lærer. Under inspiration af slagordet "metodefrihed" har læreren udstrakt frihed til at undlade at undervise i mange epoker af afgørende betydning for forståelse af historiens lange linjer.

- Jamen, hvordan skal man få plads til alt det stof, der trænger sig på?

- Jeg tror fagkyndige i historie burde sætte sig ned og tænke ordentlig igennem, hvordan man laver et "skelet" til forståelse af de historiske epoker. Det må indeholde en passende blanding af ånds- og krigshistorie, af person- og begrebsorientering, af viden om herskere og folkegrupper.

- Findes der mon bøger, som er opbygget på denne måde?

- Ja, vist gør der det. Mens historiens lange kronologi fremdeles må være udgangspunktet, må man i dag klart nok operere med færre enkeltheder, end da jeg gik i skole - jeg er 55 år. Men det er vigtigt, at vi ikke mangler en række hovedhjørnestene. Uden kendskab til oldtidens græske demokrati, forstår man ikke nutidens folkestyre, uden kendskab til Det Romerske Rige ikke USA's eller Frankrigs historie i nyere tid, uden kejser Karl den Store ikke Europas forening. Faktisk har jeg selv planer om at skrive en ny Danmarkshistorie...

- Hvis vi nu vender os mod den moderne historie og faget samfundsorientering, er der så efter din mening i skolen nok forberedelse til at blive samfundsborger, til at forstå sine rettigheder, til at fatte hvad lovene og domstolene egentlig går ud på?

- På en måde har vi på universitetet vænnet os til, at stud. jur.'erne var forudsætningsløse, når de begyndte studiet. Spørgsmålet er altså om man i undervisningsform kunne indgyde lidt basal-viden? Således at juridisk viden ikke var noget eksklusivt for jurister?

- Ja, i et almindeligt skoleforløb lærer man i hvert fald ikke noget om juraens kerne: Det man kan, det man skal, og det man ikke må. Eller hvad der sker, når nogen ikke opfylder en pligt! Som eksempler kunne man nævne forskellen på at være ugift og gift, en købssituation eller hvad man gør, hvis man har været udsat for en uretfærdighed. Og man kunne videre spørge: Er det ikke lige så vigtigt som at vide noget om Egyptens faraoer, Det Romerske Rige eller striden om pavens ret til at indsætte biskopper i middelalderen?

- Jo, det er ganske vist en pæn ekstra samling viden, der skal skaffes plads til, men jeg vil da godt indrømme, at forberedelsen til at blive samfundsborger er mangelfuld, når eleven f.eks. ikke lærer noget om sine rettigheder i samfundet eller hvad man stiller op, hvis noget går skævt.

- Når vi nu er i gang med at give gode råd til den nye undervisningsminister, kan vi lige så godt også tage faget religion eller kristendomskundskab med! Er dette fag rigtigt varetaget i dag?

Ingen fritagelse for religionsundervisning

- Jeg mener, at man fra sjette klasse bør have religionsundervisning med en grundig orientering om de tre hovedreligioner (kristendommen, jødedommen og islam), og at faget bør hedde religion. Jeg synes, at tiden er løbet fra den gamle bestemmelse om, at man kan fritages fra religionsundervisning - tværtimod er det i dag mere end nogensinde nødvendigt, at man kender hinandens religioner. Der er, som jeg ser det, ikke noget problem i, at man formidler en sådan bred orientering. Begyndelsen til det 21. århundrede har vist, at religionen spiller en langt større rolle, end formentlig mange danskere har villet erkende.

Professor Tamm holder inde. Han har travlt med sin 16. bog.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.