Forunderlige fuldmåne

Omtrent en gang om måneden bliver Månen fuld. Og selv i en moderne tid, da forskere og videnskabsmænd med tal og statistikker afliver den ene myte efter den anden, lever historierne om fuldmånens forunderlige magt fortsat. Måske fordi videnskaben ikke kan få punkteret alle myterne...

Fuldmånetiden er en travl tid.

Månen iler rundt for at nå den månedlige tur om Jorden. Alverdens hekse halser af sted for at få høstet urter, badet kvinder i frugtbarhedskilder og fjernet vorter i fuldmånens lys, samtidig med at horder af mennesker skal skynde sig at meditere, mens Månen er fuld, og kontakten med de guddommelige kræfter er på sit højeste.

Men den fulde Måne får efter sigende også mere almindelige mennesker til at opføre sig anderledes. Gennem århundreder har fuldmånen fået skylden eller æren for at få gravide til at føde på stribe, at få voldsomme voldsmænd til at gå helt amok og få flere til at tage deres eget liv. Samtidig skulle fuldmånen få hele verdens hunde til at hyle højt i kor og bide ekstra meget, alt imens vi får en rigtig dårlig nattesøvn.

Men er myterne fup, eller er der lidt fakta? Fup, mener en lang række forskere og videnskabsfolk, der gennem årene har aflivet myte efter myte gennem videnskabelige forsøg og statistiske undersøgelser. Men videnskaben har i visse tilfælde erkendt, at Månens vandring rent faktisk påvirker både mennesker og dyr.

Og det er måske grunden til, at myterne om fuldmånen er ganske sejlivede.

For de lever videre i bedste velgående, og den fulde Måne er stadig en forunderlig størrelse i manges bevidsthed.

Heksen og Månen

For heksen Dannie Druehyld er Månens betydning ikke bare overtro og gamle historier. Fuldmånen og dens klare lys er et vigtigt arbejdsredskab til alle de hekserier, hun udfører i skovene omkring Rold. Særligt i forår- og sommermånederne, da alt blomstrer og spirer, og da hun skal så og høste sine hekseurter.

»Jeg sår mine urter tre dage før fuldmåne, det er det bedste, fordi fuldmånens stærke lys påvirker ukrudtet og forhindrer det i at gro. Og når jeg høster, sker det også ved fuldmåne, for da er de fleste urter mest saftspændte.«

Graviditet og fuldmåne

Men det er ikke kun Dannie Druehylds urter, der spirer bedre ved fuldmåne. Også hendes kvindelige venner og bekendte gør det. For Dannie Druehyld kan hjælpe de ufrugtbare med at få barn. Formularen er enkel: en badetur i Ravnkilde, som er en af Jomfrukilderne. Går kvinden en omgang højre om, får hun en dreng, går hun venstre om, kommer der en pige. Og det virker, bedyrer Dannie Druehyld:

»Jeg havde en kvinde med, som ikke kunne blive gravid. Hun var med, fordi hun skulle adoptere, og kilden kan også fremskynde en adoption. Kort efter badeturen gik adoptionen igennem et halvt år før beregnet, og da hun kom hjem fra Kina med det lille barn, viste det sig, at hun også havde en lille en i maven. Og fordi hun gik højre om i kilden, fik hun selvfølgelig en dreng, da hun fødte.«

Fødsler er også en af de begivenheder, der har fået ry for at have en del med Månens gang om Jorden at gøre. Ved fuldmåne skulle Månens kræfter angiveligt trække så meget i al Jordens vand, at også gravide kvinders fostervand blev påvirket af det. Den historie kender chefjordemoder Anette Nonboe fra Skejby Sygehus alt til. Hun skynder sig at påpege, at forskning og statistik gentagne gange har dokumenteret, at der ikke er nogen sammenhæng. Myten lever dog stadig i det stille.

»Vi ansatte griner da lidt til hinanden, når der er fuldmåne og siger "gad vide hvad der så sker" eller "nu får vi nok travlt". Men der sker nu aldrig noget anderledes end normalt,« fortæller Anette Nonboe.

Travlhed hos politiet

Men mange politifolk oplever, at deres arbejdsdage på fuldmåneaftener er alt andet end normale.

»Jeg har flere gange bemærket, at folk opfører sig mere besynderligt, end de plejer, når det er fuldmåne. De opfører sig mere fjollet, og der sker flere ting, som politiet skal blandes ind i. Der er mere uro og mere summen,« fortæller politiassistent Flemming Kim Pedersen fra Københavns Politi.

Han bakkes op af kollegaen Dan Homann, der er vicepolitikommissær hos Århus Politi:

»Der er sgu noget om det! Nogle gange, når vi har haft frygtelig travlt, har vi bagefter opdaget, at det har været fuldmåne! De fleste politifolk ved, at det forholder sig sådan, og det er alt muligt, der sker ekstra af ved fuldmåne.«

Videnskaben imod

Videnskaben taler dog politimændene imod. Forskere har undersøgt sammenhængene mellem fuldmånen og blandt andet arrestationer, opkald til politistationen og vold mellem indsatte i fængsler. På ingen af områderne viste tallene, at Månens faser havde indflydelse på, hvor travlt politiet havde.

Skadestuerne er et andet sted, der skulle have højtid ved fuldmåne, ifølge myterne om Månens magt. Konfronteret med den påstand, griber afdelingslæge på Ortopædkirurgisk afdeling på Hvidovre Hospital, Heinrich Kirch Thomsen, straks til statistikken. Ved fuldmånen den 20. november 2002 havde skadestuen 102 henvendelser, og da gennemsnittet ligger lidt over de hundrede, kalder han det en ganske almindelig dag.

Men selv om tallene afliver historien, tyer de ansatte på skadestuen alligevel til myten, når de skal forklare en ualmindelig dag:

»Hvis vi har meget travlt en dag, eller hvis patienterne opfører sig meget mærkeligt, kan vi ansatte da godt sige til hinanden, at der er sgu nok fuldmåne i aften. Men vi siger det bare i spøg, for vi ved godt, at der ikke er noget om det i den virkelige verden.«

Og videnskaben bekræfter Heinrich Kirch Thomsens fornuftige betragtning. Gennemgange af antallet af patienter på skadestuer og antal opkald til nødnumre har vist, at der hverken bliver flere eller færre ved fuldmåne.

Hunde påvirkes

Men på et område har forskerne dog måttet sande, at Månens virkning ikke kun er uvirkelig overtro. Ifølge den britiske læge Chanchal Bahattacharjee fra Bradford Royal Infirmary er der dobbelt så stor risiko for at blive bidt af et dyr, når Månen er fuld. Konklusionen er han kommet til efter at have analyseret oplysninger om mere end 1600 patienter, der er kommet på skadestuen efter at være blevet bidt af et dyr. Ifølge Chanchal Bahattacharjee er det hunde, der bliver mest påvirket af fuldmånen. Men hvorfor dyrene i det hele taget bider mere ved fuldmåne, ved forskeren intet om.

For dem, der vælger at tro i stedet for at vide, er fuldmånens indflydelse dog ikke til diskussion.

Heller ikke for Kenneth Sørensen, der i det civile liv arbejder som pædagogisk konsulent i psykiatrien, men som i fritiden mediterer efter månens faser. Han er desuden forfatteren bag bogen Fuldmånemeditation.

Kenneth Sørensen tror på, at i fuldmånens klare lys er kontakten til de guddommelige kræfter på sit højeste. Han mediterer hver dag, men dagen op til en fuldmåne er det bedste tidspunkt, fordi den telepatiske kontakt og energi er helt i top:

»Op til en fuldmåne modtager vi den guddommelige energi bedst. Det gør, at jeg er meget mere koncentreret om meditationen og mere klar i mine tanker. Jeg bliver nemmere inspireret og får tanker og ideer, som jeg kan bruge i min hverdag til at gøre noget konkret for at skabe en bedre verden.«

Målet for Kenneth Sørensens meditation er netop at bruge den guddommelige energi, han modtager, til at gøre verden et bedre sted at være. Det kan konkret udmønte sig i, at han gennem meditationen bliver inspireret til at tilgive et medmenneske.

Og når han får gode ideer til nye tiltag på sin arbejdsplads eller til at udgive et tidsskrift, som mange kan få glæde af, er det som oftest den fulde Månes skyld.

lotte.jahnsen@jp.dk

tea.krogh@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.