Al Aqsa nægter terrorstøtte

Foreningen Al Aqsas bankkonto er indefrosset af bagmandspolitiet, der efterforsker en mistanke om, hvorvidt foreningen støtter terrorvirksomhed i Palæstina.

Siden oprettelsen i 1999 har den danskbaserede forening Al Aqsa støttet forældreløse børn i de palæstinensiske selvstyreområder med ca. 2,5 mio. kr. og ikke en øre er gået til terrororganisationer, understreger foreningens formand Rachid Issa, København.

Han og et bestyrelsesmedlem i Al Aqsa, der ikke vil have sit navn frem, er sigtet efter straffelovens nye terrorparagraf, oplyser de to herboende palæstinenseres advokat Laue Traberg Smidt, der i går hasteindkaldte til et pressemøde sammen med Rachid Issa i Issas lejlighed i det sociale boligbyggeri Mjølnerparken på ydre Nørrebro i København.

Foreningen er ifølge Laue Traberg Smidt mistænkt for at støtte terrorvirksomhed, og i den anledning har foreningens repræsentanter fem gange været afhørt af politiet om overførsler fra Al Aqsas konto i Danske Bank til organisationer i selvstyreområderne.

Bagmandspolitiet spærrede foreningens konto i midten af november, og da stod der ifølge formanden 42.000 kr. på den. Siden har Rachid Issa ikke haft adgang til kontoen, men han anslår, at der dags dato kan stå ca. 240.000 kr. på den, fordi folk stadig har kunnet indbetale beløb, blandt andet i forbindelse med den islamiske fastemåned ramadan, der sluttede 25. november. Den kendte københavnske imam Abu Laban har bl.a. opfordret muslimer til at støtte Al Aqsa Foreningen i Danmark.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Henning Thiesen, vil hverken bekræfte eller dementere sagen. Politiets Efterretningstjeneste vil ifølge Ritzau heller ikke sige noget.

»Der er altid et skisma for os mellem mediernes berettigede interesse og tavshedspligten om de straffesager, vi beskæftiger os med. Mit generelle udgangspunkt er, at det er en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig betingelse, at sigtede selv går ud og taler om en sag, førend jeg vil kommentere den. Her har jeg gjort op med mig selv, at jeg ikke har nogen kommentarer,« siger Henning Thiesen til Jyllands-Posten.

Ikke bekymret

Rachid Issa lader forstå gennem sin tolk, at han ikke er bekymret for, at sigtelserne skal føre til en egentlig tiltale. »Vi kan navn for navn redegøre for, hvilke børn der modtager 30 dollars om måneden i støtte via vore samarbejdspartnere i selvstyreområderne,« siger Al Aqsa-formanden og peger på en stribe dokumenter på sofabordet med billeder af børn. Han forsikrer, at ingen af de forældreløse børn er efterkommere af terrorister.

Laue Traberg Smidt hilser Ekstra Bladets offentliggørelse af sigtelserne i gårsdagens udgave velkommen.

»Foreningen er hårdt ramt af politiets indefrysning af midler, fordi modtagerne er afhængige af den danske hjælp. Vi medvirker gerne til et hurtigt opklaringsarbejde, så betalingerne kan blive genoptaget,« siger han.

I Tyskland er en forening med navnet Al Aqsa blevet forbudt, fordi den angiveligt støtter terrororganisationer. Også amerikanske grupper med navnet er sat i forbindelse med terrorstøtte.

Rachid Issa benægter imidlertid, at Al Aqsa er en paraplyorganisation eller et internationalt netværk med et fælles formål.

»Al Aqsa Foreningen i Danmark er selvstændig og samarbejder ikke med organisationer andre steder end i selvstyreområderne,« siger han.

Al Aqsa er navnet på en historisk moské i Jerusalem, der gør byen til muslimernes tredjehelligste by efter Mekka og Medina. Derfor benytter muslimer navnet i mange sammenhænge.

Generelt siger statsadvokat Henning Thiesen, at bagmandspolitiet siden 11. september 2001 i tæt samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste har overvåget, om der skulle gå penge ud via Danmark til terrororganisationer. Desuden har Danmark siden begyndelsen af 1990'erne haft en lovgivning om hvidvaskning af penge. Det er bagmandspolitiet, der modtager indberetninger fra den finansielle sektor i den henseende og med de indberetninger som afsæt kan beslutte at indlede en overvågning.

Tidligere sag

Søndag 24. november fortalte Jyllands-Posten i en anden sag om pengeoverførsler, at en henvendelse til et socialkontor i Århus i maj 2002 om pengeoverførsler til mulig terrorvirksomhed aldrig landede på politiets bord. Oplysningerne om terrorpenge stammede fra en udenlandsk kvinde, der i maj måned henvendte sig til en socialrådgiver på Socialcenter Nord.

Kommunens ansvarlige rådmand sagde i slutningen af november, at politiet for den gang et halvt år siden modtog en anmeldelse af sagen. Politiet afviste samtidig kategorisk at have modtaget en sådan.

Kvinden medbragte en plasticpose med papirer, der skulle dokumentere anklagen om, at hendes tidligere mand gennem de seneste måneder havde overført i nærheden af en halv million kroner til konti i Qatar, Djibouti og De Forenede Emirater.

else.boelskifte@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.