Forbudt i Tyskland i fem måneder
Den tyske udgave af foreningen Al Aqsa blev forbudt i begyndelsen af august 2002.
Berlin
Den socialdemokratiske indenrigsminister Otto Schily begrundede skridtet med, at foreningen, der angav at indsamle penge til humanitære formål, var underordnet den islamitiske, palæstinensiske Hamas-organisation og dermed reelt støttede »vold og terror i Mellemøsten«.
»Foreningen har givet tilsagn om finansiel støtte til såkaldte "martyrfamilier", i første række pårørende til dem, der begår selvmordsattentater,« hed det i en erklæring fra indenrigsministeriet fra august sidste år.
»Støtten er egnet til at fjerne bekymringen for den materielle fremtid hos potentielle attentatmænds pårørende - og således indrettet. Al Aqsa fremmer derved beredvilligheden til at begå sådanne attentater.
Foreningen har endvidere ladet indsamlede penge delvis tilgå organer, der fremstår umistænkelige, men reelt hører under den palæstinensisk-islamitiske terrororganisation Hamas.«
De tyske myndigheder havde om morgenen 5. august 2002 iværksat husundersøgelser i foreningens domicil i Aachen og hos de enkelte bestyrelsesmedlemmer og beslaglagt foreningens formue på 300.000 euro (2,25 mio. kr.).
Skærpet lovgivning
Indenrigsminister Schily anvendte for første gang nye, skærpede anti-terrorlove mod en udenlandsk forening. Som følge af terrorangrebet mod USA 11. september 2001 havde Tyskland indført skærpede retningslinier mod udenlandske foreninger i Tyskland.
Ifølge loven kunne udenlandske foreninger forbydes, hvis de støttede vold som middel til at gennemføre politiske mål og/eller støttede foreninger i udlandet, som forøvede attentater.
Schily understregede, at Tyskland samtidig levede op til forpligtelsen i en FN-resolution fra september 2001 om at standse direkte eller indirekte finansiel støtte til terroristiske aktiviteter.
Al Aqsa i Tyskland blev oprettet i 1991 med domicil i Aachen. Lederen og den første formand siden var den jordanske statsborger Mahmoud Amr.
Schily pegede i forbindelse med forbudet på, at en af foreningens ledere havde været posteret i udlandet og her udøvet direkte forbindelse til Mellemøsten.