De nødvendige månemyter

Der er solid dokumentation for enkelte sammenhænge mellem Månens faser og menneskers opførsel. Blandt andet stiger den menneskelige dårskab ved nymåne, som vi i aften kan opleve. Men myterne er i overtal. Vi holder nemlig stædigt fast i dem, fordi de kan forklare det uforklarlige.

Vi mennesker har brug for myter for at forstå og fortolke vores tilværelse. Det er ifølge lektor i psykologi, Thomas Nielsen, fra Aarhus Universitet, én af forklaringerne på, at månemyterne lever i bedste velgående selv i en moderne verden, hvor et par klik med computermusen kan bringe os konkret viden om hvad som helst.

»Når der sker noget væsentligt i vores tilværelse, har vi brug for myterne til at forstå hvorfor. Selv om der i dag udgives mange populærvidenskabelige bøger, er forklaringerne på verdens sammenhænge jo ofte samtidig blevet mere indviklede. Det kan gøre det fristende for mange mennesker at gribe til myter og overtro,« siger Thomas Nielsen.

Også seniorforsker Gustav Henningsen fra Dansk Folkemindesamling ser månemyterne som et redskab, der kan give mennesker orden i tilværelsen.

»Hvis man har svært ved at forstå eller at forklare hændelser eller oplevelser med fornuften, griber man gerne til overtroen eller myterne. Og Månen er jo tæt på os og meget tydelig, så den har altid været omgærdet af mystik,« siger han.

Gennem århundrede har der været knyttet et væld af myter og ritualer til Månen og dens faser. En af de mere sejlivede er, at man skal så, når Månen er tiltagende og høste ved aftagende måne. En anden er, at ting, man ønsker, skal forsvinde - vorter for eksempel - bør fjernes ved aftagende måne.

På Tycho Brahe Planetariet savner astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle håndfast dokumentation for fuldmånens påvirkninger. Alligevel erkender han, at mange mennesker mener, at der er en eller anden form for påvirkning, når Månen lyser stor og rund.

»Hvis man hører om mystiske fænomener, og der samtidig har været fuldmåne, relaterer man de to ting, fordi man ønsker, der skal være en sammenhæng. Man laver koblingerne, men det er i virkeligheden en bagvendt logik, fordi det svarer til at sige, at man gerne vil have fjernet vindmøllerne, fordi det blæser så meget, når de drejer rundt,« siger han.

Det gule lys

Men der er faktisk dokumentation for nogle fysiologiske sammenhænge mellem mennesket og fuldmånen, beretter astrofysikeren.

Forskere har påvist, at vores øjne er mere følsomme overfor gult lys omkring fuldmåne. Det gælder ikke kun mennesker - også andre levende væsener blandt andet guppyfisk er op til 10 gange så lysfølsomme omkring fuldmåne.

»Det er formentlig noget, som er blevet kodet ind i os gennem mange millioner års evolution, fordi Månen oprindelig var den eneste lyskilde om natten, og derfor var det med at udnytte lyset, når det var der,« siger Michael J. D. Linden-Vørnle.

Dette kan også være forklaringen på, at mange mennesker oplever, at de sover dårligt om natten ved fuldmånetid.

»Der er mere lyst om natten, når der er fuldmåne, og eftersom vores øjne er mere lysfølsomme, kan man godt forestille sig, at man i de lette søvnfaser i rem-søvnen lettere lader sig forstyrre af den øgede lysmængde, og det kan give dårligere søvn. Det er faktisk en årsagssammenhæng, der giver mening. Så man skal ikke uden videre bare feje alting af bordet og sige, at det der med fuldmåne er det rene vrøvl,« siger astrofysikeren.

Dårskab ved nymåne

Også psykolog Thomas Nielsen peger på, at historierne om Månens indvirkning på den menneskelige psyke ikke blot er myter. Han har gennemgået en række internationale videnskabelige undersøgelser af månepåvirkningen, og han beretter, at der er en solid videnskabelig dokumentation for, at der er noget om snakken.

»Det er dog ikke ved fuldmåne, at menneske-psyken påvirkes negativ, men derimod ved nymåne. Det er påvist, at der en stigende tendens til menneskelig dårskab og ulykker, når der er nymåne,« fastslår psykologen. Der sker bl.a. flere selvmord og indlæggelser på psykiatriske hospitaler ved nymåne.

Det kan der ifølge Thomas Nielsen gives to forklaringer på: Den ene er den geofysiske forklaring om, at Månen ved nymåne står midt mellem Jorden og Solen. Dermed forstyrres de elektromagnetiske felter fra Solen, som skulle kunne påvirke menneskets hjerne og dermed teoretisk påvirke tilbøjeligheden til at komme ud for ulykker og dårskab, påpeger Thomas Nielsen.

»Den anden forklaring, som jeg som psykolog hælder mest til, er, at mennesket har en stærkere angst for de mørkere nætter. Vi bliver mere urolige og nervøse ved den højere grad af mørke ved nymåne end ved fuldmånens lysere nætter. Og når der alligevel er så mange fuldmånemyter, tror jeg helt klart, at det har noget at gøre med, at angst og uro bryder frem ved nattetide, da Månen jo er en meget iøjnefaldende og tydelig genstand. Når man kigger rundt efter en forklaring på al den uro og nervøsitet, så hænger Månen stor og rund deroppe. Der er en banal opmærksomhedsreaktion på, hvad der lige fanger øjet ved nattetide,« siger Thomas Nielsen.

Han mener derfor ikke, at der er noget mærkeligt i, at Månen på den måde bliver genstand for myter, som ofte er angstbetonede og mystiske.

lotte.jahnsen@jp.dk

tea.krogh@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.