Moske afviser anklager om terror
Mens en repræsentant for Al Aqsa-foreningen blankt afviser at tale med pressen om politiets efterforskning af dens mulige finansiering af terroren i Mellemøsten eller kommentere beskyldninger om, at foreningen støtter jihad - hellig krig - økonomisk, så lægger lederen af Islamisk Trossamfund afstand til oplysningerne.
- Det er en velgørende organisation, siger imam Abu Laban til Ritzau og afviser, at penge fra Al Aqsa går til betaling af terroraktioner. Organisationen har godkendelse til som humanitær organisation at indsamle penge til velgørenhedsarbejde, oplyser han.
/ritzau/