Udleveringssag kan blive langvarig

En udlevering af vicepræsidenten for den tjetjenske oprørsregering, Akhmed Sakajev, kan have lange udsigter.

Justitsministeriet har nemlig endnu ikke modtaget en officiel udleveringsbegæring fra Rusland. Ifølge loven skal Rusland senest fremsætte en sådan begæring 30 dage efter anholdelsen.

Begæringen skal sendes til Justitsministeriet, som så skal vurdere, om der er grundlag for at udlevere Akhmed Sakajev. Men følge justitsminister Lene Espersen (K) er der i øjeblikket ikke grundlag for en udlevering.

Dertil kommer, at Rusland stadig har dødsstraf, og Danmark udleverer ikke folk til lande, hvor de risikerer at blive henrettet. Derfor skal Rusland garantere, at Sakajev ikke bliver idømt dødsstraf, før han kan udleveres.

Hvis Justitsministeriet beslutter, at Sakajev skal udleveres, kan han få afgørelsen prøvet ved domstolene.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen