Søpavillonen åbner som natklub
Søpavillonen, den hvide, romantiske marengs i træ ved Peblingesøen, invaderes i aften af feststemte og danselystne unge, som den er blevet det i mere end 100 år. Siden 1894 har dette lystslot i halvarabisk stil været ramme om københavnernes gå-ud-liv, selv om den har været truet af bulldozere mange gange.
Søpavillonen har i årevis levet en ret hengemt tilværelse bag plakater, plankeværker, omlagte cykelstier, vejarbejde på grund af Metroens tilblivelse lige nedenunder. Det bliver anderledes fra i dag. Det traditionsrige og unikke selskabstempel har fået en ansigtsløftning indefra og byder fra i aften på dans, livemusik, cigarlounge og restaurant med plads til i alt 720 festaber.
Ikke for skoletasker
»Der bliver ingen adgang for skoletasker eller rottehaler. Vi satser på ungt, men voksent publikum og lukker ingen ind under 21 år. Livebands spiller dansemusik for dem mellem 25 og 35 år,« siger en af medindehaverne i den nye Søpavillon ved Peblingesøens bred, Thomas Høiberg. Han regner med, at den gruppe vil udgøre mindst 80 pct. af gæsterne i Søpavillonen, som stedet fortsat skal hedde. De næste to måneder bydes der op til dans med kopibands, der versionerer alt fra Robin Williams over Wham til Thomas Helmig, og de toner skulle kunne tø selv den mest stive bænkevarmer op.»Søpavillonen er et enestående sted. Der er 85 m til nærmeste nabo, hvilket er godt, når bølgerne går højt. Det er lige ud til Søerne med stor terrasse. Selskabslokalet på 1. sal kan rumme 140 personer, og vi kan bespise 320 gæster i alt,« oplyser Thomas Høiberg, der det sidste år har forberedt åbningen i dag. Fredag aften var der åbningsreception. De seks nye indehavere kommer fra Café Kellerdirk på Frederiksberg, og de synes, at stedet fortsat skal være en del af underholdningshistorien i København. Den smukke træpavillon blev bygget af arkitekten Jens Wilhelm Dahlerup til verdensudstillingen i København i 1894, hvor den mauriske stil var sidste skrig inden for forlystelses-etablissementer, bl.a. Nimb i Tivoli er i samme stil. Den brede træbygning har været konditori for skøjteløbere om vinteren i begyndelsen af 1900-tallet, og det bedre København har holdt store selskaber her i årtier.
Smørrebrødets danske ambassadrice Ida Davidsens far og farfar, Per og Oskar, gjorde i 1965 stedet til en eksklusiv restaurant med en liste med 177 forskellige slags smørrebrød. Det eventyr, der satte det danske store kolde bord på verdenskortet, sluttede i 1974. Med 1970'ernes udbredte foragt for alt gammelt, var Søpavillonen i sagens natur en truet størrelse. Overborgmester Egon Weidekamp havde som sine forgængere en plan om, at fylde Søerne op og anlægge en firsporet motorvej, der skulle gå fra Lyngbyvej hen over Søerne og ned til Hovedbanegården.
Motorvejen blev droppet
Det blev heldigvis ikke til noget med 110 km/t til Rådhuspladsen. Senere i 1980'erne skulle Søpavillonen ofre sine minaret-spir til fordel for Jørn Utzons planlagte store glassvømmehal på grunden ud til Peblingesøen. Det blev heller ikke til noget. Så blev der dans med tre retters menu inkl. rejecocktail i selskabslokalerne. Det har været sådan indtil for nylig, og man vil fortsat kunne leje lokalerne fra søndag til torsdag til selskab. Der har aldrig været kedeligt på Søpavillonen, og lad os ønske, at den når at fylde 200 år for Københavns muntre selskabslivs skyld.
Åbningstider: Fre-lørdag kl.
20-05 Musik fra kl.22
Selskaber modtages fra søndag til torsdag.