De dyreste billigst i længden

De 1,2 millioner danskere, der hver dag pendler til og fra arbejde, kan med fordel interessere sig for Toyota Yaris D-4D. Den er Danmarks mest økonomiske bil i det lange løb.

Det gamle ord om, at det er dyrt at være fattig holder stadig stik. Også når det gælder biler, hvor det i det lange løb ikke altid er den billigste løsning at vælge den billigste bil.

FDM har i sit seneste nummer af medlemsbladet Motor kåret Danmarks mest økonomiske bil. Det er en dieseldrevet Toyota Yaris 1,4 D-4D. Testen viser generelt, at det ikke alene er anskaffelsesprisen, der afgør om en bil er billig at eje. Men det er heller ikke nødvendigvis den bil, som kører længst på literen, der i sidste ende er mest skånsom mod pengepungen. Bedst illustreret ved at VW Lupo 3L endte på en placering som nummer syv blandt de 12 udvalgte små, økonomiske biler, som bladet valgte til sin test, der har taget alle øvrige relevante udgifter i betragtning.

Det var det faktum, at omkring 1,2 millioner danskere hver dag pendler til og fra arbejde, der gjorde, at FDM satte sig for at finde ud af, hvilken bil, der klarer pendler-opgaven billigst. Testen omfatter seks dieseldrevne og seks benzindrevne kompakte personbiler. Selv om vinderen, Toyota D-4D i anskaffelse koster 50.000 kr. mere end feltets billigste, Daewoo Matiz, er den alligevel godt 12 procent billigere pr. kørt kilometer. Yaris'en koster 1,46 kroner kilometeren, alt inclusive.

Dieselbiler indtager de tre billigste pladser. Efter Toyota følger Peugeot 206 1,4 HDi og Smart City CDi.

Testbilerne blev udsat for den samme rute på 750 kilometer med en realistisk blanding af bykørsel, landevej og motorvej. I gennemsnit kørte dieselbilerne 25,6 kilometer på literen, mens benzinbilerne tilbagelagde 16,9 kilometer på hver liter benzin. Ikke så overraskende toppede VW Lupo 3L blandt dieselbilerne med 29,3 kilometer på literen, mens Opel Corsa Eco var den længst kørende benzinbil med 20,5 km/l.

At indkøbsprisen ikke er afgørende for den samlede udgift ved at holde bil understreges af, at de tre billigste i det samlede resultat, prismæssigt befandt sig i den dyre ende.

Lupo dyr i drift

Ud over selve økonomitesten på de 750 kilometer ventede der et større totaløkonomisk regnestykke. Bundlinien, udgiften pr. kilometer, er beregnet ud fra 100.000 kilometers kørsel over en periode på tre år og baserer sig på bilens pris, den reelle brændstoføkonomi, dækudgifter, vedligeholdelse via servicekontrakt, forsikring, ejerafgift, værditab, rentebyrde og autohjælp. De årlige udgifter varierede fra godt 48.500 kr. til knap 62.000 kr. - en forskel på mere end en tusindkroneseddel om måneden.

På papiret lignede den stærkt brændstoføkonomiske VW Lupo 3L en vinder. Den kører rigtig langt på literen, selv om der trods alt er et stykke op til fabrikkens angivne EU-normtal på 33,3 km/l. Den har feltets laveste brændstofudgift og ejerafgift, men er til gengæld over dobbelt så dyr i service og bruger dobbelt så dyre dæk sammenlignet med testvinderen Toyota Yaris.

Beregningerne viser også, at dieselbilerne er i front, selv om man blot kører 15.000 kilometer om året. Da koster Toyota Yaris D-4D 2,20 kr. pr. km. Peugeot 206 HDI to øre mere og Smart 2,30 kr. pr. km.

claus.worup@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.