Metro-indvielse tre minutter forsinket

Den omstridte metro kørte lørdag sin første officielle tur. Med en lille forsinkelse på tre minutter ankom metroen fra Ørestaden på Amager til Kongens Nytorv i København klokken 10.38 med dronning Margrethe som passager.Se video fra åbningen writeLinks("edl_3810", "FORSIDE"); Dronningen med på første tur writeLinks("edl_3814", "FORSIDE");

Det var derfor en tilfreds bordeaux-klædt dronning, der efter turen kunne stige på rulletrappen på stationen under Kongens Nytorv for at rulle op og indvie metroen.

Med ved indvielsen var prins Henrik, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) og bestyrelsesformand i Ørestadsselskabet, Henning Christophersen.

Efter metroturen fortalte arkitekten for metroen, Niels Juul-Sørensen, en interesseret dronning Margrethe om baggrunden og historien om metroen.

Indtil det sidste har der været tvivl om, hvorvidt metroen overhovedet var sikkerhedsmæssigt klar til at blive indviet lørdag.

Om denne uvished er grunden, vides ikke. Men færre end ventet har i hvert fald købt billet til første dag med metroen. Ørestadsselskabet forventede at sælge 100.000 billetter, men fredag var kun blevet solgt 10.000.

Lørdag regner man med at komme af med flere billetter, oplyser Ørestadsselskabet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen