Esbjerg-kvinde stadig savnet på Bali
En 21-årig kvinde fra Esbjerg er fortsat savnet efter bombeeksplosionen på Bali.
DR Syd fortalte tidligere i dag, at kvinden var identificeret som et af ofrene på Bali. Nu viser det sig, at disse oplysninger beror på en misfortolkning af de oplysninger, der er sendt hjem fra Bali, siger DR Syd.
Der arbejdes stadig på højtryk med at få identificeret ofrene efter eksplosionen, oplyser Rigspolitiet.
Ud over den 21-årige kvinde fra Esbjerg, savnes yderligere to danske kvinder.
/ritzau/