Aflyst hjemmehjælp er fortid i København

Ældre, der forgæves venter på hjemmehjælpen og må bo i snavs og stank, er et overstået kapitel i Københavns Kommune. Oven på ældreskandalen i hovedstaden forrige sommer, der også kom til at spille en central rolle i folketingsvalgkampen, er det i dag slut med de hyppige og omstridte aflysninger af hjemmehjælpen.

Sådan lyder det enslydende budskab fra Københavns Kommune og Ældre Sagen, der mener, at hovedstaden ligefrem kan være på vej til at fremstå som et mønstereksempel på ældreområdet for landets øvrige kommuner, skriver Berlingske Tidende.

Ifølge sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø (R) bliver i dag kun godt én promille af hjemmehjælpsbesøgene aflyst mod op til fire pct. i starten af sidste år, da tusinder af ældre sad og spejdede forgæves efter hjælp til bl.a. rengøring og personlig pleje.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen