Flere synes om Felix

Mere end halvdelen af den danske befolkning synes godt om navnet Felix, viser en meningsmåling.

»Hvad er barnets navn?« spurgte kongelig konfessionarius Christian Thodberg helt som forventet ved den royale barnedåb i Møgeltønder sidste fredag. Men at prinsesse Alexandras svar var Felix, eller helt nøjagtigt Felix Henrik Valdemar Christian, havde de færreste gættet på.

Navnet Felix brød mange i den danske befolkning sig ikke om, viste afstemninger på internettet umiddelbart efter barnedåben.

Men mindre end en uge efter barnedåben, har navnet vundet indpas.

Mere end halvdelen af den danske befolkning - helt præcist 53 procent, synes nu godt om navnet Felix. Det viser en meningsmåling som analyseinstituttet PLS Rambøll har foretaget for Jyllands-Posten.

»Nogle har måske hørt navnet før, mens andre lige skulle vænne sig til det,« vurderer navneforsker Susanne Vogt fra Institut for Navneforskning ved Københavns Universitet.

Positive kvinder

Især kvinder og ældre er positivt stemt for navnet. 58 procent af samtlige adspurgte kvinder syntes godt om det, mens 64 procent af mænd og kvinder over 65 år var af samme mening. Størst modvilje mod navnet findes i gruppen af 18-25 årige, hvor 29 procent synes dårligt om navnet.

Større omfang

»Det er svært at sige, men måske synes de ældre godt om navnet, fordi de kender det. Det var meget populært frem til 1930, så måske har de haft en onkel Felix eller noget lignende,« forklarer navneforsker Susanne Vogt.

Uanset om man kan lide navnet eller ej, er det et navn, som vil dukke op i større og større omfang, men ikke blot fordi prins Joachim og prinsesse Alexandra har valgt at kalde deres yngste for Felix.

»Felix er et navn på vej op. Så de er stået på en vogn, som allerede er i fart. Men der er da ingen tvivl om, at den nu vil få yderligere fart på. Sådan plejer det at være med de kongelige navne,« fortæller Susanne Vogt.

Faktisk sneg Felix sig ind på listen over de 100 mest populære navne i 2000, da 51 blev døbt Felix det år - et ordentligt hop fra de 31, som fik navnet året før.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.