Efterløn efter 40 år på arbejdsmarkedet

To skæbner - en efterløn. Socialforskningsinstituttet foreslår at gøre efterlønnen uafhængig af alder. I stedet skal danskerne først kunne trække sig tilbage, når de har været 40 år på arbejdsmarkedet. Ordningen vil sikre "social retfærdig tilbagetrækning".

Umiddelbart har arbejdsmand Hansen og lektor Hummeltoft ikke alverden til fælles udover, at de begge er 59 år og snart går på efterløn.

Arbejdsmand Hansen gik ud af 7. klasse og sled sig gennem 41 år op som jord- og betonarbejder. Til sidst kunne han ikke holde dampen oppe og blev fyret seks år før tiden.

Egentlig ville han helst have passet børnebørnene og sin dårlige ryg. Men arbejdsmarkedets regler om ret og pligt betød, at han måtte gennemgå diverse aktiveringskurser i håb om, at de ville føre til fast arbejde. Efterhånden er der ikke dét kursus i "omstillingsparathed" og "skriv den perfekte jobansøgning", som arbejdsmand Hansen ikke har deltaget i - uden held.

For lektor Hummeltoft har tilværelsen formet sig ganske anderledes. Han tog sin eksamen i økonomi på universitetet og fik som 25-årig fast ansættelse på Handelshøjskolen.

Her har han nu i 34 år pligtskyldigt passet sin undervisning og kun delvist forsømt forskningen. Nu gælder det blot for lektor Hummeltoft om at få de sidste måneder af en lang karriere overstået.

Forude venter efterlønnen og en pæn arbejdsmarkedspension i reserve. Et langt og velfortjent otium, synes lektor Hummeltoft, der i modsætning arbejdsmand Hansen ikke plages af fysiske skavanker.

To vidt forskellige skæbner, der begge har ret til samme efterløn.

Socialt retfærdigt

Men står det til seniorforsker Jon Kvist fra Socialforskningsinstituttet burde politikerne hurtigst muligt skifte systemet ud med en mere "socialt retfærdig tilbagetrækningsydelse".

I lyset af at Danmark i de kommende år desperat vil mangle hænder på arbejdsmarkedet til at forsørge det stigende antal ældre, foreslår han at gøre efterlønnen uafhængig af alder.

I stedet bør ydelsen udløses, når man har været 40 år på arbejdsmarkedet. Det ville med andre ord betyde, at arbejdsmand Hansen kunne have trukket sig tilbage, da han fik fyresedlen. Til gengæld må lektor Hummeltoft blive fem år længere på Handelshøjskolen.

Ifølge Jon Kvist er der flere indlysende fordele ved ordningen.

Spare millioner

For det første ville det offentlige spare millioner på ikke at skulle aktivere nedslidte mennesker, hvis chancer for at komme i arbejde alligevel er begrænsede. Det ville samtidig betyde, at samfundet kunne slippe for at tage stilling til mange mennesker, som tigger og beder om førtidspension.

For det andet kunne det måske motivere unge til at gøre deres uddannelser hurtigere færdige, fordi de under alle omstændigheder kan se frem til 40 år på arbejdsmarkedet.

Flest skattekroner

Nogle veluddannede vil sikkert indvende, at de har taget uddannelsen af hensyn til samfundet og samlet bidrager med flest skattekroner.

Men den udlægning er forkert, mener Jon Kvist. For de glemmer at tænke på, at det offentlige har betalt for deres uddannelse.

Groft sagt ville folk som lektor Hummeltoft få deres hjælp fra samfundet i form af uddannelse, mens de var unge. Arbejdsmand Hansen og andre uden en længerevarende uddannelse kunne til gengæld få støtten, når de var slidt ned.

»Den samlede mængde arbejdskraft ville forøges, og mit bedste bud er, at det også ville kunne betale sig samfundsøkonomisk. Man ville ikke bruge masser af ressourcer på at presse de sidste bloddråber ud af folk, der overvejer førtidspension. De kan gå fra med æren og respekten i behold. Det er andre, som så skal yde en ekstra tjans. Det vil være et mere retfærdigt system,« siger Jon Kvist, der præsenterer sit forslag ved en høring på Christiansborg den 25. oktober om "Det Aldrende Samfund".

I dag er godt 171.000 danskere på efterløn, mens omkring 260.000 frister en tilværelse som førtidspensionister.

helle.ib@jp.dk

hans.davidsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.