Millionspild på lufthavn

Den store grønlandske lufthavnsfarce fortsætter. Blot et år efter åbningen af landingsbanen i Qaanaaq er der planer om at lukke den igen.

Danmark risikerer at have spildt knap 60 millioner kroner på et lufthavnsprojekt i et verdens tyndest befolkede områder.

Blot et år efter åbningen af en omstridt landingsbane i det nordgrønlandske Qaanaaq indgår det nu seriøst i overvejelserne at lukke lufthavnen igen. Ifølge en redegørelse fra de grønlandske myndigheder vil der årligt kunne spares millioner af kroner ved at gå tilbage til den gamle trafikløsning, der fungerede indtil september sidste år: At benytte den amerikanske militærbase i Thule og derfra flyve passagererne videre til Qaanaaq i helikopter.

Lufthavnen var tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens kompensation for, at Danmark i årtier havde ført Grønland bag lyset under Den Kolde Krig. Landingsbanen blev anlagt uden forudgående studier og konsekvensberegninger af betydning og trods flere advarsler om, at det ville være meningsløst at bygge en lufthavn blot 150 km fra Thulebasen. Særligt, når man tager i betragtning, at der kun bor 850 mennesker i området.

Det lille fangersamfund i Qaanaaq stiller sig helt uforstående over for planerne:

»Det vil være absurd og helt utilstedeligt, hvis man først bruger en masse penge på at bygge en lufthavn og derefter lukker den efter et par år. Beboerne kan ikke acceptere igen at skulle være afhængige af den amerikanske Thulebase,« siger kommunaldirektør Avva Mathiassen.

Men den politisk ansvarlige for området, landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen, vil bestemt ikke udelukke en lukning af landingsbanen i Qaanaaq:

»Hvis Grønland skal gøre nogen forhåbninger om at blive økonomisk uafhængige af Danmark, så er der en grænse for, hvor mange penge vi kan bruge på en lufthavn,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.