Manden, der vil frelse verden

Søren Ventegodt har en mission: At grundlægge en ny lægevidenskab, som skaber glæde i verden.

Han hævder, at han snart kan helbrede 80 pct. af alle sygdomme med sin holistiske medicin og allerede i dag får svulster til at smelte som snebolde. Og han ser en reel risiko for, at han bliver skudt af medicinalindustrien. Den kontroversielle læge har også mange kritikere. De kalder ham farlig og advarer mod hans forføreriske evner.

Søren Ventegodt siger selv, at han har en vanvittig ambition:

»Jeg vil formulere de teorier, som baner vejen for en helt ny medicin. Jeg vil også vise verden, at den virker, og dokumentere effekten på en lang række uhelbredelige patienter. Min livsdrøm er en international kæde af holistiske sygehuse, hvor millioner af mennesker bliver raske efter principperne. Det vil kunne spare samfundet for milliarder og atter milliarder af kroner,« mener den 41-årige læge og livskvalitetforsker.

Han håber selv, at han er på vej mod det store gennembrud:

»Jeg har udviklet en teori, som kan forklare menneskelig lidelse. De fleste fysiske og psykiske forstyrrelser skyldes eksistentielle faktorer. Det er indre konflikter, som viser sig i form af sygdom. Og det er min tro, at mindst 80 procent af alle sygdomme kan forebygges eller helbredes fuldstændig, hvis folk lærer at arbejde med deres personlige udvikling og løser deres eksistentielle problemer,« siger Søren Ventegodt.

Er han genial?

Eller gal?

Det være enten-eller! Der er ikke meget plads til nuancer i billedet af den kontroversielle læge, som i et årti konstant har formået at bringe sig selv i fokus - senest på uheldig vis, da to af hans kursister blev indlagt på psykiatrisk hospital med alvorlige psykoser.

Søren Ventegodt er en af landets mest efterspurgte foredragsholdere. Over 600 virksomheder og organisationer har i årenes løb betalt mellem 14.000 og 20.000 kr. for to timer med ham ved mikrofonen. Og han har modtaget over 30 mio. kr. i støtte til sin forskning fra bl.a. offentlige kasser og private fonde.

Nu er han enten på vej til at blive en stor mediciner, som går over i verdenshistorien, eller en selvpromoverende og oppustet lægekandidat, som mister jordforbindelsen og svæver længere og længere ude på fanatismens overdrev.

Jyllands-Posten har interviewet en række personer, som har været i nær kontakt med Søren Ventegodt, og som har trukket sig væk i mistillid til manden og hans metoder. De omtaler ham samstemmende som en person, som i kraft af sin intelligens, charme og karisma har stærke, forføreriske evner. Men det er også påfaldende, at de bruger ordet "farlig" - varianten er "meget farlig" eller "meget, meget farlig". Og mange beskriver ham med ord fra psykiaternes katalog over personlighedsforstyrrelser - ikke mindst "narcissistisk", som er den kliniske betegnelse for en ekstremt selvoptaget person med et umætteligt behov for at blive beundret.

Den indre skraldespand

Søren Ventegodt vedkender sig, at han er et "selvisk" menneske:

»Mit arbejde er motiveret af, at jeg vil realisere mig selv. Men jeg sidder ikke og piller i min egen navle. Jeg har en stor kærlighed til andre mennesker, og jeg er først og fremmest optaget af en sag,« siger han og forklarer uddybende, hvad sagen handler om:

»Vores liv er fyldt med smerter, som sætter sig som ubearbejdede følelser i kroppen. For at blive raske skal vi sidde i "den indre skraldespand" og mærke, hvor ondt vi har. Det er en bitter medicin, for de fleste mennesker er langt mere forstyrrede og forpinte, end de selv tror. Og den egner sig derfor kun for folk, som er villige til at tage et ansvar for deres liv og erkende, at de lever forkert og svigter sig selv,« forklarer Søren Ventegodt.

Han understreger, at den smertefulde proces ikke behøver at vare måneder eller år - snarere minutter eller sekunder:

»Hvis folk vil give sig selv hen og gå durk ned i livssmerterne, kan selv et stort nøgletraume rumme bare ti sekunders intenst helvede. Så forsvinder forstyrrelsen. Sygdommen heler. Det kan være en meget hurtig medicin,« siger han.

Men hvis den en skønne dag vinder anerkendelse og udbredelse, vil det få ekstreme konsekvenser:

»Det udløser en revolution i hele sundhedssektoren. Vi har allerede set statistisk set uhelbredelige patienter med f.eks. kronisk piskesmæld, som pludselig bliver raske, efter at de har justeret nogle helt fundamentale ting ved deres eksistens. Vi får en helt ny psykiatri, hvor unge mennesker ikke skal leve livslangt med skizofreni. Folk behøver ikke længere have astma, allergi og dårlig ryg. Vores medicin har en kraft, så også hjerte- og lungepatienter kan gøre sig selv raske. Jeg tror, at HIV-positive kan blive HIV-negative igen, så de ikke smitter andre. Nu skal vi først have en troværdig, videnskabelig dokumentation, og på skuldrene af den vil jeg rejse 200 millioner kroner til at bygge det første holistiske sygehus,« fortæller Søren Ventegodt.

Han tilføjer, at han i to tilfælde - med delvis succes - har arbejdet direkte på en kræftknude i en kvindes bryst:

»Jeg holdt hånden på brystet og spurgte hende, hvilke følelser der var forbundet med det syge område. Så gik hun ind og åbnede sig for smerten og græd, mens hun fortalte om sin afmagtsfølelse. Jeg hjalp hende med at give slip på nogle negative livsbeslutninger. Samtidig med, at problemerne flyttede fra det syge væv til det eksistentielle felt, blev knuden mindre. Cellerne opdager, at de er et sted, hvor de ikke skal være, og begår spontant "selvmord". Efter en time er knuden svundet ind til den halve diameter,« beretter Søren Ventegodt.

På hans mest avancerede kursus skal deltagerne finde en personlig livsmission, som ifølge teorien kan holde folk lykkelige, sunde og raske, så længe de er tro mod sig selv. Hans egen livsmission er at lave »en ny lægevidenskab, som kan bringe bevidsthed og glæde til verden«.

En stor mission?

»Ja, den er jo nærmest vanvittig,« bekræfter Søren Ventegodt.

»Og jeg forstår, at mange mennesker undrer sig, når jeg fortæller eventyrligt rosenrøde historier om svulster, der smelter som snebolde. Det er for vildt og for sindssygt. De resultater, jeg kommer med, er som udgangspunkt helt utroværdige. Folk kan ikke tro det. Og det giver selvfølgelig en del skepsis og ballade,« siger Søren Ventegodt.

Mangel på ydmyghed

Den omtalte skepsis finder man bl.a. hos Palle Gad, speciallæge i kirurgi, uddannet psykoterapeut og holistisk læge på Tåsinge:

»Han lider af en selvovervurdering, som er i modstrid med et vigtigt træk ved den holistiske tanke - nemlig ydmyghed. Vi må anerkende, at det meste ved vi ikke. Men han er overbevist om, at han kender alle svarene. Denne mangel på ydmyghed betyder også, at han er farlig for mennesker, som ikke kan tage vare på sig selv. Deres proces bliver sat op i tempo og løber løbsk, så det psykiatriske system må træde til,« siger Palle Gad.

Han tilføjer, at der er meget massepsykologi i personlige udviklingskurser:

»Der kommer en del mennesker med problemer, som er gået forgæves i det psykiatriske system. Så møder de Søren Ventegodt og får en nem løsning. De, som ikke kan høre englene synge, lusker ud af bagdøren og tænker, at "det må være mig, der er noget galt med".«

Palle Gad kender bl.a. Søren Ventegodt fra et nordisk projekt, som skulle munde ud i en akademisk uddannelse for alternative terapeuter:

»Der var ingen, som kunne råbe ham op. Han forsøgte at stjæle hele scenen og kunne hverken se eller høre andre holdninger end sine egne. Og han reagerede med barnlig forurettelse på enhver kritik. Hvis man ikke er med ham, er man imod ham. Han er nået langt, men der ligger i grøfterne på begge sider af vejen stabler af mennesker, som han har kasseret, eller selv er hoppet af,« siger Palle Gad.

Udløser håb om frelse

En tidligere medarbejder i Søren Ventegodts personligt ejede Forskningscenter for Livskvalitet i København har den samme oplevelse:

»Først blev jeg fascineret af at møde et så skabende menneske. Det er forrygende, hvad han kan formulere, og han virker meget overbevisende. Men det gik snart op for mig, at jeg skulle være en soldat i hans hær. Han foregav en stor åbenhed, men i realiteten var man kun med, så længe det foregik på hans præmisser. Han lever i sin egen verden. Og han er yderst konfliktskabende, når han møder modstand,« siger medarbejderen, som er mest bekymret på vegne af Søren Ventegodts patienter og kursister.

»Han er desværre selv overbevist om, at han kan vurdere folk og stille en diagnose på ti minutter. Og hvis man kender sig selv dårligt, kan man blive helt forelsket i, at han har løsningen. Der er ingen tvivl om, at han udløser et håb om frelse i mange mennesker, fordi han har en stærk udstråling. Det er også fantastisk, hvis han virkelig kan helbrede folk. Problemet er bare, hvis han skaber en sæbeboble, som pludselig bliver knust.«

På trods af kritikken er Søren Ventegodt - til en række kollegers store ærgrelse - blevet et ikon for den holistiske sundhedstanke, og hans navn er i manges ører et synonym for begrebet livskvalitet.

Han fik allerede som ung lægestuderende det første millionbeløb i støtte fra Apotekerfonden til at måle livskvaliteten blandt 8000 danskere, og et par år senere kom de første priser.

Hans publikationer blev dog også mødt med en kæmpe forargelse. De store avisers anmeldere beskrev hans arbejde som en "egocentrisk selviscenesættelse", "forkromet lommeuld" og "sublimt vrøvl", og mange fagfolk såede tvivl om kvaliteten i hans forskning.

De syges eget ansvar

Mest kontroversiel var hans påstand om, at syge mennesker selv må bære ansvaret for at blive raske igen, og at "kræft skyldes mangel på mening med livet".

Det er ikke i sig selv en original tanke, at bevidstheden kan holde sygdom i skak, og at man bliver mere sund af at leve "det gode liv", men Søren Ventegodt blev en af de mest radikale fortalere ved bl.a. at give udtryk for, "at en stærk, selvstændig og fri kvinde ikke kan voldtages".

Hans rasende kritikere mente, at hans ideer var nedladende og en hån mod de syge, som blev påført en uhørt grad af skyld.

Senere provokerede han med sit undervisningsmateriale om selvmord til folkeskolen, hvor eleverne i en opgave blev bedt om skrive et afskedsbrev til deres forældre med en forklaring på, at "de tog livet af sig".

Men Søren Ventegodt formåede samtidig at tiltrække stor opmærksomhed og økonomiske midler fra etablerede styrelser og fonde.

I 1996 fik han f.eks. én million kroner fra Erhvervsfremme Styrelsen til at forske i "arbejdslivskvalitet", og professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen blev knyttet til projektet som ekspert i ledelse:

»Jeg var umiddelbart begejstret for hans udstråling og engagement. Han er begavet og meget ambitiøs. Men når man besidder de personlige egenskaber, skal man have en høj moral for ikke at køre skævt, og her tipper han desværre over. Hans store ego forhindrer ham i at forvalte sine evner. Han vil hele tiden bestemme og bruger andre mennesker som instrumenter. Det stod mere og mere klart for mig, at han kun var interesseret i mit navn - ikke i en reel dialog, og derfor valgte jeg at stoppe vores samarbejde,« fortæller Steen Hildebrandt.

Han tilføjer, at Søren Ventegodt tilsyneladende har en evne til at gennemskue folks stærke og svage sider:

»Det gør det lettere for ham at forføre andre mennesker. Men man skal ikke være blind for, at målet helliger midlet. Målet er det helligste. Og målet er Søren Ventegodt,« mener den århusianske professor.

Sørentology

I 1997 tog Søren Ventegodt til Amazonas i spidsen for en mindre videnskabelig ekspedition og med et ambitiøst mål om at formulere "de grundlæggende principper for biologisk formdannelse".

TV-journalisten Jeppe Gaardboe var med i kanoen for at lave et program om "Den store Medicinmand" til DR, og han fortæller, at rejsen udviklede sig til en faglig og menneskelig katastrofe:

»Søren Ventegodt havde en absurd forestilling om, at han i naturens "mønsterbank" kunne finde forklaringen på, at celler deler sig, og løse kræftens gåde. Det var selvfølgelig en flot tanke, at det kunne klares på fire uger med en flok håndgangne mænd i junglen, men det lykkedes desværre ikke. I stedet blev han uvenner med alt og alle. Efter to dage begyndte han via vibrationer at kommunikere med aberne, mens han stort set kun ordinerede vand og hovedpinepiller til alle de syge mennesker, vi sejlede forbi, fordi han en nat havde et mareridt om at fejlbehandle og havne i et brasiliansk fængsel,« siger Jeppe Gaardboe.

Efter en måneds intenst samvær opfatter han Søren Ventegodt som en mand, der forsøger at tackle krinkelkrogene i sit eget sind.

»Han er i dyb konflikt med sig selv. Sørens projekt handler dybest set om at helbrede Søren. Problemet er bare, at han ikke går i behandling, men giver sig til at behandle andre mennesker i stedet for. Og det bliver ekstra farligt, fordi han overvurderer sine evner og skaber en frelser-religion omkring sig selv og sine teorier, som en af hans egne medarbejdere meget rammende kalder for Sørentology,« siger Jeppe Gaardboe.

Spændende og provokerende

Allerede i midten af 1990'erne ragede Søren Ventegodt uklar med Rigshospitalet, efter at et uvildigt panel havde undersøgt hans forskning og konkluderet, at den ikke levede op til hospitalets krav. Han valgte derfor etablere sit eget uafhængige forskningscenter.

I samme periode valgte Apotekerfonden at smække pengekassen i. Men han fandt snart en ny hovedsponsor i IMK Almene Fond, som de seneste seks-syv år har støttet hans aktiviteter med op imod 10 mio. kroner. Den anonyme fond administrerer en formue på godt 100 mio. kroner og yder fortrinsvis støtte til sygdomsbekæmpelse - ofte på grænsen mellem traditionel og alternativ behandling.

IMK er opkaldt efter afdøde Ib Mogens Kristiansen, som skabte formuen ved at udstykke ejendomme, og hans sønner har i en årrække siddet i bestyrelsen sammen med bl.a. revisor Rolf Lind, København.

Han kalder Søren Ventegodt for »spændende« og »provokerende«:

»Han siger også nogle selvfølgeligheder. Vi er alle sammen klar over, at vi bliver mindre syge, når vi har det godt. Og så er han engang imellem en kontroversiel person. Men det vil vi ikke dømme ham på. Tværtimod. Vi har fulgt ham i mange år og synes, at han er værd at støtte. Det mest karakteristiske er, at ingen beskriver ham som ligegyldig. Han har formået at skabe debat. Og det er i sig selv godt,« mener Rolf Lind, som er bekendt med, at myndighederne undersøger hans ansvar i forbindelse med de to psykotiske kursister.

»Vi har ikke drøftet sagen i bestyrelsen, men den kan da godt bekymre mig. Jeg håber også, at den bekymrer Søren, og han lærer af sine fejl,« siger Rolf Lind.

IMK-fondene har i øvrigt for ca. 27 mio. kroner købt og renoveret en ejendom i Teglgårdsstræde i København, som i dag kaldes for Sundhedshuset. Det store »drømmemål« er ifølge Rolf Lind at få forskellige grene af den alternative og traditionelle verden til at arbejde sammen.

Livskvalitets-koncernen

Søren Ventegodt har etableret sig på 3. sal, hvor han bl.a. arbejder som praktiserende læge på Klinik for Holistisk Medicin, og han lover unægtelig mere end de fleste andre læger:

"Bliv smuk, god og sand", hedder overskriften på klinikkens hjemmeside, hvor han sælger sundhed og livskvalitet i samme blomstrende sprog, som andre sælger helsekost i kuponhæfterne. Her finder man f.eks. et "tilbud til dig, der vil hurtigt og effektivt videre mod det gode liv".

Men det store slagnummer er "livskvalitetpakken" - "et 6 måneders program skræddersyet til dig og dine behov". Pakken indeholder et "accelereret udviklingsforløb" og "en passende kombination af livsfilosofi, samtaleterapi og kropsterapi" suppleret med "opbyggelig litteratur og en hotline, der giver dig mulighed for at få hjælp, når der er akutte problemer". Alt sammen for 17.400 kr - "din pris (alt inkl.) 14.000 kr."

Patienterne kan også købe en "hjertepakke", en "cancerpakke" eller en "gigtpakke" eller nøjes med et kvarters "holistisk lægekonsultation" hos Dr. Ventegodt for 300 kr.

Senest har klinikken udvidet sit forretningsområde fra "det gode liv" til "den gode død": "Vores hjælp til at dø består i samtaler om døden og af øvelser i at give slip", forklares det i en brochure.

Klinikken er dog kun en mindre del af det, som Søren Ventegodt selv kalder for "livskvalitets-koncernen". I øverste lag er hans Forskningscenter for Livskvalitet, som ejer et holdingselskab, Livskvalitet Aps., som igen ejer en række datterselskaber - deriblandt Institut for Arbejdslivskvalitet / Able, Livskvalitetsinstituttet og Livskvalitetsforlaget, og de optræder alle under en række binavne: Klinik for Holistisk Medicin, Sundhedshospitalet, Ventegodts Klinik, Forskningscenter for Holistisk Medicin, Institut for Teoretisk Biologi m.fl.

Søren Ventegodt er små to år efter åbningen af Sundhedshuset på kant med flere andre institutioner og enkeltpersoner i ejendommen, og der har for nylig været flere "rivegilde-møder".

Eva Lydeking-Olsen, sygeplejerske, ernæringsterapeut og leder af Institut for Optimal Næring, siger til Jyllands-Posten, at hun personligt ikke har lyst til at blive rodet sammen med Søren Ventegodt, som står for noget helt andet end hendes eget institut:

»Han mangler en basal uddannelse i psykoterapi, og jeg mener ikke, at han overholder de grundregler, som må være en forudsætning for at arbejde med en så barsk og konfronterende form for terapi. Hvis folk har et stærkt ego, tager de ikke skade, men det kan være farligt for mennesker, som er mere skrøbelige. Det gik galt på hans højskolekursus, og jeg er bekymret for, at der på et tidspunkt kommer lig på bordet,« siger Eva Lydeking-Olsen.

Hun kalder det også »provokerende«, når Søren Ventegodt går ud og lancerer, at nu kommer den nye, holistiske medicin.

»Der er ikke noget specielt originalt i de teorier, han arbejder med. Der forskes i livskvalitet mange steder, og der er mange dygtige behandlere, som kan deres kram. Han formulerer sig bare mere ekstremt. Han har et mantra, og det går han efter - uden at reflektere over, om andre i verden har gjort det samme. Han buldrer frem som et næsehorn og mangler fuldstændig en ydmyghed overfor, at der skal være plads til andre,« siger Eva Lydeking-Olsen.

Videnskabeligt forsøg

Søren Ventegodt sætter selv sin lid til, at et videnskabeligt forsøg med en holistisk kur mod kronisk piskesmæld kan bringe ham et stort skridt nærmere målet. Forsøget finder sted på RygForskningsCenteret under Odense Universitetssygehus og ledes af professor Tom Bendix. Og han er efter eget udsagn »fuldstændig neutral«:

»Jeg har hørt så meget om, hvor velsignede nogle synes, at hans metoder er, mens andre synes, at de er underlige. Jeg aner ikke, om de virker. Der er ingen tvivl om, at god livskvalitet er et godt våben mod sygdom, men spørgsmålet er, om hans kursus mere permanent kan løfte den enkelte patient op på et niveau, hvor smerten fylder mindre. Hvis det er rigtigt, vil jeg bøje mig i støvet. Men det skal kunne måles efter et halvt og et helt år. Vi har ofte set, at behandlinger har en umiddelbar waauuw-effekt, hvilket er uinteressant for den kroniske patient. Guderne skal vide, at kurset ser lidt pudsigt ud i mine øjne, men jeg vil vente med at fælde min dom, til vi kender resultatet,« siger Tom Bendix.

For Søren Ventegodt er der mere på spil end bare en videnskabelig dokumentation: "Mit billede af mig selv er, at jeg er et menneske, der søger sandheden,« skriver han i sin seneste bog. Men han giver også udtryk for en nagende tvivl:

"Måske er det blot min egen positive udlægning af en sjælelig brist. En ekstrem trang til at individualisme eller måske ligefrem selvhævdelse. Det enkleste svar, jeg har fundet, er, at jeg med min søgen efter sandhed søger at hele gamle sår fra min barndom."

Over for Jyllands-Posten kommer han en del af kritikken i møde:

»Jeg tror, at min største personlige fejl er min mangel på social omgængelighed. Jeg er en enspænder. I diskussioner er jeg for sikker på, at jeg har ret, og det betyder, at jeg mister sympati. Jeg synes altid, at jeg har læst lidt mere og tænkt lidt dybere og er lidt klogere end de andre. Men jeg arbejder med at udvikle min rummelighed over for andre mennesker. Og jeg synes, at jeg bliver bedre,« siger Ventegodt.

Kursister overdoseret

Han erkender også, at han måske begik fejl i forbindelse med de to kursister, som blev syge efter at have været på hans kursus:

»Set i bakspejlet fik de en overdosis holistisk medicin. Det har givet mig anledning til dybe refleksioner. Der er på det seneste sket det, at jeg er blevet meget effektiv. Jeg er simpelthen blevet utrolig dygtig til at give den nye medicin. Det problem har jeg ikke haft før, men nu er jeg faktisk i stand til at overdosere. Og jeg har lært, at jeg er nødt til at dosere i forhold til, hvad folk kan tåle. Jeg mener nu selv, at jeg generelt er utrolig opmærksom på mine patienter og kursister. Og jeg får en massiv positiv feedback, selv om det mest er den negative, man hører om,« forklarer Søren Ventegodt.

Men der har også været klager. Han beskyldes bl.a. for at være seksuelt grænseoverskridende på kurserne, som hidtil er afviklet på Væksthøjskolen Djursland.

»Jeg har også måttet forsvare mig mod anklager fra højskolens bestyrelse om, at jeg skulle bollet en af kursisterne, hvilket er helt hen i vejret. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er en ung, tiltrækkende mand, og mange af mine kursister er kvinder, som er forgabt i mig. Derfor kan der hurtigt opstå den slags rygter. Der er også mange af mine patienter, som er forelsket i mig. Hvis jeg ikke havde et godt parforhold, ville jeg uden tvivl have mange anledninger til sidespring. Men jeg har det held, at jeg aldrig har manglet kvindelig interesse, så jeg har altid kunnet få en kvinde, som passede mig,« siger Søren Ventegodt.

På spørgsmålet om, hvad der er hans største personlige styrke, svarer han:

»Jeg vil altid sige, at jeg er meget intelligent. Min anden store styrke er mit hjerte. Hvis der er noget, jeg brænder for, så går jeg hele vejen. Jeg vil slås for det, til jeg dør,« siger han.

Frygt for medicinalindustrien

Det sidste er ikke bare en talemåde. Det skal forstås bogstaveligt. Søren Ventegodt forventer, at når han er pensioneret og ikke længere er farlig, så får han de medaljer og den anerkendelse, som det skorter på i dag:

»Men det kan også være, at jeg bliver henrettet. Det kan være, at medicinalindustrien skyder mig. Det er et minefelt at gå ind i. Der er jo politiske mord,« siger Søren Ventegodt.

Er det en reel risiko?

»Det kommer an på, hvor meget succes jeg får. I øjeblikket har jeg ikke succes nok til at være en trussel. Men vi har f.eks. en diabeteskur under udvikling. Vi tror på, at vi lige efter sygdommens udbrud kan føre patienter med type 1 diabetes tilbage til at blive raske og undgå, at de skal have insulin. Forestil dig, at den kur slår igennem ... Det vil få enorme konsekvenser, for der er stort set ikke behov for piller i vores medicin. Det er en medicin, hvor folk arbejder med deres livsforståelse og tager ansvar for deres symptomer. Hvis det virker, vil det være en stor trussel mod medicinindustrien. Ja, så er der en reel risiko for, at jeg bliver skudt.«

kim.hundevadt@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen