Opgør om folkeskolen

Efter månedlange forhandlinger i Undervisningsministeriet var folketingets partier endnu ikke sent i aftes enige om en ny folkeskolelov. Især spørgsmålet om læseplaner - om skolen skal styres centralt eller lokalt - deler fortsat vandene og splitter regeringspartierne V og K.

Skal folkeskolen være den samme fra Gedser til Skagen?

Eller skal skolerne selv have lov at bestemme, hvordan de vil undervise - og i hvad?

Spørgsmålet om de såkaldte bindende læseplaner deler de politiske vande og trak i aftes skoleforhandlingerne i langdrag. Ved redaktionens slutning tydede alt på, at undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) endnu engang måtte opgive sin ambition om at nå et bredt forlig og udskyde forhandlingerne til tirsdag.

Læseplanerne er en konservativ mærkesag, som skal sikre, at folkeskolen er den samme over hele landet. En sag, som er så vigtig for de konservative, at den er skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Og en sag som ifølge Jyllands-Postens oplysninger måtte diskuteres af regeringstoppen i det magtfulde koordinationsudvalg for nylig, fordi undervisningsministeren og skoleordfører Helle Sjelle (K) ikke selv kunne blive enige.

Med et nyt forligsudspil forsøgte Ulla Tørnæs så i går at få fløjene til at mødes.

Centralt styrede mål

I stedet for deciderede læseplaner foreslår regeringen nu, at der for hvert klassetrin og fag skal laves bindende, centralt styrede mål for, hvad eleverne skal kunne. Men forslaget var ikke umiddelbart spiseligt for oppositionen, der betragtede det som et alt for voldsomt skridt i retning af central styring. I dag er den slags delmål kun vejledende.

Der skal desuden stadig justeres på forligsafsnit om holddeling og nedbrydning af social arv, før et bredt forlig er i hus, erfarer Jyllands-Posten. Bortset fra Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti deltager alle partier fortsat i forhandlingerne.

Når læseplanerne er blevet en af de mest genstridige knaster, er det fordi debatten om, hvorvidt undervisningen skal styres fra ministeriet eller fra lærerværelset får to vidt forskellige skolesyn til at ramle sammen - og deler både partierne og regeringen i utraditionelle fløje.

De konservative og Dansk Folkeparti er varme tilhængere af en national, centralt styret skole, mens Socialdemokratiet har givet skiftende meldinger. Imod er SF, de radikale og Venstre, som lægger vægt på friheden til at tilrettelægge skolen efter de lokale børn og forhold.

Alle er dog enige om, at skolerne gerne skulle blive lidt mere ens end i dag, hvor der kan være op til et helt skoleårs timer til forskel på timetallet fra kommune til kommune. »Vi skal have en skole, hvor børnene er glade for at lære. Og hvor man ikke sidder i en rundkreds fra 1968. Vi må have en fælles standard, for vi kan jo se, at skolen ikke fungerer godt nok i dag,« sagde Louise Frevert (DF) forud for gårsdagens forhandlinger.

På modstander-fløjen sagde Aage Frandsen (SF): »Hvis der i en kommune er nogle ildsjæle, som mener, at de kan lave en bedre skole, skal de have frihed til at gå en anden vej. Nytænkningen foregår jo på skolerne - ikke blandt politikere og embedsmænd i ministeriet.«

Marianne Jelved (R) sagde: »Laver vi centrale regler vil det underminere lærernes ansvar og flytte deres fokus fra undervisning til regler.«

louise.with@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen