EU-debatten der forsvandt

Trods fokus på EU i forbindelse med det danske formandskab ligger EU-debatten næsten stille. Selv bemærkelsesværdige udspil fremkalder stort set ingen reaktioner.

Danmark er formand for EU. Danmark er på. Som under en landskamp holder befolkningen øje med, om holdet når i mål og kan erklære EU's udvidelse for en realitet, når der er topmøde i julelysenes skær i København til december.

På den måde er EU helt fremme i bevidstheden og ændrer ikke alene det københavnske gadebillede, når korteger suser igennem byen med blå blink, også i avisspalterne er der forholdsvis mere EU-stof end i et almindeligt efterår.

Men når det gælder debatten om EU's fremtid, er alt tilsyneladende ved det gamle.

To bemærkelsesværdige udspil i de seneste dage fra Socialdemokratiet om, at EU bør have en fælles forfatning, og at EU-Parlamentet bør have mere magt i en udvidet familie, har således overhovedet ikke vakt genlyd.

Ude eller inde

Også et forslag fra Dansk Folkeparti om, at danskerne ved næste folkeafstemning en gang for alle skal tage stilling til, om vi vil være ude eller inde, er havnet i samme mørke debatløse hul.

Omkring en folkeafstemning er der normalt ingen ende på lysten til at diskutere EU. Og det skorter heller ikke på hensigtserklæringer om, hvor vigtigt det er at holde gang i Europa-debatten, når den almindelige hverdag indtræder igen.

Før euro-afstemningen i september 2000 foreslog daværende økonomiminister Marianne Jelved (R), at politikerne skulle stå i spidsen for folkehøringer for at holde gang i debatten. Et forslag, der fik en pæn modtagelse af Anders Fogh Rasmussen (V), som gjorde sig til fortaler for en EU-debat mellem folkeafstemningerne.

Siden har flere partier faktisk bevæget sig på EU-politikken. De radikale er næsten sprunget ud som føderalister. Socialdemokratiet, der for få år siden rummede flere skeptikere, er nu parat til at give EU-Parlamentet større indflydelse - det var et af partiets argumenter for at stemme nej til EF-pakken i 1986. SF har fastslået, at det grundlæggende er for EU, og selv i Enhedslisten har der været forsigtige følere ude for om ikke helt at afskaffe forbeholdene, men dog at redefinere dem.

Omvendt har Dansk Folkeparti bevæget sig fra i hvert fald at sige ja til det indre marked - til nu at foreslå, at Danmark om nødvendigt helt opgiver medlemskabet af EU.

Men forsøget på at råbe op til en diskussion er foreløbig endt i stort set ingenting, selv om der nu sidder et EU-konvent, der skal komme med udspil til EU's fremtid. På den dertil indrettede debatside er der syv indlæg. De fem er skrevet af webmasteren..

Alle står stejlt

»En diskussion om EU kan i Danmark ikke finde sted på et normalt debatniveau, hvor synspunkter brydes. Den foregår altid på et påstandsniveau, hvor alle står stejlt på deres synspunkter. Tiden vil efterhånden afdramatisere debatten. Og jeg tror, at toneangivende politikere har ret i, at tiden ikke lige nu er inde til en rigtig debat. Det er en postgang for tidligt. Det kan først ske, når man ser konkrete resultater af arbejdet i det konvent, der i øjeblikket diskuterer fremtiden,« mener en af Danmarks grand old men i EU-sammenhæng, Niels Ersbøll, der i 14 år var generalsekretær for EU's Ministerråd.

Dansk EU-debat handler derfor ikke om indhold, men om frygt for fremtiden. Og som et fast ritual dukker den kun op, når danskerne skal til folkeafstemning. Ersbøll frygter, at denne debatstilstand vil vare meget længe endnu og først forsvinde, når en ny generation kommer til.

Niels Højlund, forfatter til bogen "De evindelig forbehold" mener, at folkeafstemningerne kvæler europæisk debat i Danmark.

»I den forstand har Dansk Folkeparti ret i, at en eller anden gang inden alt for længe, må vi træffe en beslutning, om vi vil være med i EU,« siger han og giver folkeafstemningerne skylden for, at EU-debatten er fraværende.

»Folkeafstemningerne fordummer os. De giver indtryk af, at vi er med til at beslutte noget. De er et umuligt politisk instrument,« siger han.

jorgen.ullerup@jp.dk

jette.maressa@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen