Ungarsk ambassadør: Danmark kan forbedre sig

I en tid, hvor det danske formandskab høster roser i både inden- og udenlandsk presse og hvor topmøde-demonstranterne opfører sig pænt, skal der ikke meget til at vække ænderne i dammen og skabe et voldsomt postyr.

Sådan oplevede den ungarske ambassadør, Laszlo Deseö, onsdagen, hvor han stod frem i Jyllands-Posten og kritiserede det danske EU-formandskabs informationsniveau overfor diplomater fra de nye ansøgerlande.

»Generelt er jeg tilfreds med det danske formandsskab, men jeg peger blot på to punkter, hvor informationen kan forbedres, og det er ikke et specifikt problem for Ungarn, men for flere af mine kolleger i diplomatiet,« siger Laszlo Deseö, som har fundet tid i kalenderen mellem to TV-interviews og en kunstfernisering i den ungarske ambassade i Hellerup.

Presset på tiden

Ambassadøren mener, at tiden er mere end presset, hvis udvidelsen skal blive en realitet på EU-topmødet i december.

»Det bliver en meget svær øvelse at få ti lande optaget på så kort tid, som der er tilbage nu. Det danske formandsskab sendte et klart signal om, at alle forhindringer skulle være ryddet af vejen inden udgangen af september, men det har ikke kunnet lade sig gøre. De mest vigtige chaptere i udvidelsen, som handler om penge og konkurrence er ikke afklaret, så det er forståeligt, at atmosfæren er anspændt og tilspidset. Og hvis ikke vi får styr på det, så kan decembermødet blive meget problematisk,« siger han.

Derfor har han luftet kritikken af informationsniveauet. Udenrigsministeriet har indført en fast praksis med at briefe diplomatiet fra ansøgerlandene efter vigtige rådsmøder, og disse briefinger er ambassadøren ikke helt tilfreds med.

»Disse møder bliver ledet af embedsmænd, som ikke har charge til at sige noget. De har ganske vist deltaget i rådsmøderne, men man kunne med fordel lade møderne lede af politikere eller højtstående embedsmænd i stedet for funktionærer. En briefing er mere frugtbar, hvis man har en sværvægter til at svare på spørgsmål i stedet for at have en person, der må sige "ingen kommentater", hver gang vi nærmer os noget kontroversielt. Og så pressede, som vi er tidsmæssigt, er en briefing ikke til for kun at tilfredsstille ambassaderne med formelle informationer, men for at kommunikere informationer, der gør det muligt for os at forberede os til optagelsen ordentligt. Vi har ikke tid til ligegyldige informationer,« siger Laszlo Deseö.

Den anden forbedring af informationsstrømmen handler om adgang til de pressemøder, som bliver afholdt i forbindelse med EU's ministermøder. Diplomaterne bliver briefet af embedsmænd og har ikke adgang til politikernes møder med pressen.

»Der bliver jo ofte sagt meget mere på de møder, end vi kan læse i avisen. Jeg ved godt, at journalisterne ikke kan lide, hvis diplomaterne er med, men når formandsskabet holder møder i Danmark, så er vores eneste mulighed at lade os registrere som presserepræsentanter og få informationer på den måde. Diplomater må ikke være med. De må gå rundt på gangene og håbe på, at der kommer en eller anden forbi, som de kan få refereret de væsentligste informationer fra,« siger han.

Afgørende

Han mener, at det er afgørende for ansøgerlandene at få større adgang til baggrundsinformation om EU's drøftelser om optagelsen af ansøgerlandene - ikke bare for ansøgernes skyld, men for at hele processen skal lykkes.

»Det koster jo intet at foretage disse små ændringer og vil heller ikke være et brud på diplomatisk etikette. Min kritik er ikke generel, men retter sig mod disse to punkter i et håb om at se konstruktivt på, hvad der kan gøres for at forbedre kommunikationen i åbenhedens ånd,« siger han.

jesper.stein@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.