Udbrud af tuberkulose i Thisted

Op mod 30 bærer tuberkulose-smitte efter et udbrud af sygdommen på Thisted Gymnasium, viser en omfattende test af eleverne. Testen blev gennemført, efter at to elever onsdag fik konstateret den alvorlige lungesygdom, oplyser DR Midt & Vest.

I alt 67 elever, der har gået i klasse eller på hold med de to, blev testet for tuberkulose sammen med medlemmerne af et kirkekor, som den ene sang i. Og mindst 27 reagerede på testen: 12 fra gymnasiet og 15 fra kirkekoret.

De 27 bærer sygdommen, men har den ikke i udbrud, og de smittede skal nu i behandling for tuberkulose.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen