Pædagoger vil lukke børnehaver I Korsør

Ledere og medarbejdere i tre børnehaver i Korsør føler sig snigløbet af deres egen fagforening BUPL, som i et forsøg på at hjælpe kommunen gennem spareøvelser har foreslået tre børnehaver lukket, skriver Politiken.

- Jeg er målløs. Det er faktisk også vores fagforening, og jeg har ad omveje - sådan lidt tys-tys - hørt, at vi skal nedlægges. Og at det sker på forslag af vores egen fagforening, siger Jesper Skov Madsen, leder af naturbørnehaven Troldebo.

Også Forlev Børnehave og institutionen Birkehuset lade livet for at få budgettet til at hænge sammen, og formand for pædagogerne i Vestsjællands Amt Bertha Langhoff Hansen bekræfter BUPL's rolle i besparelserne.

- Det er rigtigt, at vi har foreslået tre mindre daginstitutioner nedlagt, efter at vi har fået åbnet budgetforhandlingerne igen. Alt andet lige er det mere menneskeligt end at sprede besparelserne ud over hele institutionsområdet, siger hun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen