Selvstændighed udvikles på teenageværelset

Bank på, før du går ind.

Det kræver de fleste teenagere, før uvedkommende får lov til at entrere deres domæne i hjemmet. Ungdomsværelset. Her bestemmer teenageren, hvor skabet skal stå og idolplakaterne hænge.

Teenagere, der råder over deres egne kvadratmeter, bliver mere selvstændige. De får lettere ved at udvikle deres egen identitet uden om familien og er dermed bedre stillet til at håndtere overgangen til voksenlivet, viser nordisk forskning.

Udtrykker sig selv

277 unge fra niende klasser i Danmark, Sverige og Norge har svaret på spørgsmål om deres værelser som led i et nordisk forskningsprojekt, der ser nærmere på indretningen af de unges værelser og betydningen af, at de har deres egne kvadratmeter at råde over. 48 unge har herefter inviteret forskerne inden for til uddybende interviews.

»Værelset er mere centralt, end vi havde forestillet os. Det etablerer selvstændighed. De unge indretter deres værelse, som de synes, de er. De bliver sig selv tidligere og kan dermed bedre adskille sig fra familien og være sig selv i andre sammenhænge,« siger Sven Mørch, ungdomsforsker og lektor i socialpsykologi ved Københavns Universitet.

Siden ungdomsværelset i 60'erne blev en fast bestanddel af de nye parcelhuse, har teenagerne fået stadig mere frihed på værelserne. I dag har langt de fleste teenagere i Norden deres egne værelser, og graden af selvbestemmelse er høj. Ve den far eller mor, der ikke banker på, når kæresten eller kammeraterne er på besøg.

Grænse til forældrene

»Ideen om, at der skal være plads til de unges selvstændighed, er blevet udbredt. At kunne lukke døren giver en tidlig grænse til forældrene og en tidlig frihed. Værelset bliver et vigtigt sted at prøve grænser og tage frihedskampe, hvilket er med til at øge de unges selvstændighed,« siger Willy Aagre, ungdomsforsker og lektor i pædagogik ved Højskolen i Vestfold i Norge.

Ved at vælge plakater, musik, bøger, tøjstil og møblement tegner de unge et billede af, hvem de er, og tager stilling til, hvad de gerne vil signalere.

De vælger selv, om hårde drenge fra heavybands eller sukkergrise fra boybands skal pryde væggene. De tilpasser udbudet i CD-holderen, så musikken passer til det image, de gerne vil skabe. De bestemmer, om skateboardet og sovedyrene skal stå fremme.

»De tegner et helhedsbillede af sig selv. Er de skatere, går det igen i plakater, bøger, musik og tøj. Det øger de unges selvopmærksomhed og gør dem mere selvcentrerede. De ser i højere grad verden fra deres eget perspektiv. Samtidig er det befordrende for de unges kreativitet og udvikling af identitet,« siger Sven Mørch.

I ungdomsverdenen kan tøj gå fra at være nyt til nørdet og idoler fra at være populære til pinlige på ingen tid. Det kan gøre det svært at vælge det rigtige inventar til værelset, men de hurtige skift i den svært definerbare ungdomskultur kan gavne de unge på sigt, mener Willy Aagre.

Vigtig fleksibilitet

»De unge skal hele tiden forholde sig til og finde et ståsted i en meget omskiftelig og flydende ungdomskultur. Hvem er jeg, og hvor er jeg i dette? Det kræver kompetence at forene hurtigheden med langsomheden - at følge med, men samtidig vælge, hvad man vil holde fast i. De, som klarer det, bliver fleksible og vil stå godt i fremtiden, spår jeg,« siger Willy Aagre.