Vejen væk fra fritter og den flade leverpostejmad

Danske børn skal spise sundere, og flere økonomaer og køkkenassistenter skal i arbejde. Begge dele håber Økonomaforeningen at kunne sikre med det inspirationsmateriale om sund skolemad, som i går blev fremlagt i Fødevareministeriet.

Materialet er en del af fødevareministerens udspil om sund skolemad, og det er udarbejdet af Økonomaforeningen i samarbejde med Fødevaredirektoratet. Lærere, pædagoger og køkkenansatte, der har ansvaret for børnenes madvaner, skal have ny inspiration til at sætte fokus på sund skolemad. Samtidig skal de ansvarlige lære mere om, hvordan den enkelte skole får en madordning i gang, og hvordan skolerne får sikret, at børnene i højere grad spiser spændende og næringsrigt mad.

Ingen penge til projekter

Der er ikke bundet penge i halen af projektet til de enkelte skoler, men materialet informerer blandt andet om, hvordan en skole kan lave en kostpolitik, hvilke madordninger skolerne kan vælge, og hvordan madlavningen og måltidet skal foregå.



Men det er ikke kun for børnenes skyld det hele, fortæller faglig sekretær Kirsten Skovsby fra Økonomaforeningen.

»Vores omdrejningspunkt er, at skaffe jobs til vores medlemmer. Vi håber da, at vores inspirationsmateriale kan betyde nye arbejdspladser, måske på skoler og i institutioner, men allermest i produktionskøkkener, hvis flere skoler og institutioner vælger at få leveret mad til eleverne fra sådan et køkken,« siger hun.

Kritikken af, at fødevareministerens projekt ikke sender penge med til skolerne, så de kan få støtte til at igangsætte madordningen, bekymrer ikke Kirsten Skovsby, selv om hun påpeger, at fødevareministerens 20 mio. ikke rækker langt, når hjemmesiden skal opdateres og rejseholdet skal ud at tale med kommunerne:

»Jeg kunne da godt ønske, at der var flere penge til at hjælpe skoler med at komme i gang. Men jeg tror bestemt ikke, at informationsmaterialet er spildt. Vi har dagligt mange forespørgsler fra kommuner om råd og vejledninger til madordninger, og de siger til os, at der virkelig mangler sådan en vejledning. Jeg tror bestemt ikke, det bare ryger i skrivebordsskuffen. Jeg er sikker på, at det vil hjælpe nogle i gang med at få stablet en madordning på benene, og så må vi bare håbe, at det også kan give flere jobs til vores medlemmer.«

tea.krogh@jp.dk

lotte.jahnsen@jp.dk

Inspiration

Et udpluk af Fødevaredirektoratets og Økonomaforeningens gode råd i inspirationsmaterialet "Mad til børn i daginstitutioner og skoler":
  • Børnene skal have adgang til koldt drikkevand hele dagen - vandautomater, vandhaner, kander med vand eller lignende.
  • Skolens elever kan være med til at drive en skolebod med sund mad. Eleverne kan eksempelvis få fem procent af omsætningen til deling.
  • Eller skolen kan få mad leveret til skolen fra et produktionskøkken.
  • Eller maden kan laves på skolen, hvor børnene kan deltage i madlavningen.
  • Husk at have mad til børn fra andre kulturer, eksempelvis halalslagtet kød.
  • Der bør afsættes 30 minutter til frokosten, og børnene skal spise sammen med en lærer.
  • Hvis det er muligt, skal en del af fællesarealerne på skolen indrettes til et hyggeligt fælles spiselokale.

Sukker

Tre ud af fire børn og unge spiser mere sukker end ønskeligt. Over halvdelen af det kommer fra især slik, kager og is. Lidt mere end en tredjedel kommer fra sodavand og forskellige slags saftevand. Sukkeret i sig selv indeholder ingen næringsstoffer, og der er heller ikke nævneværdige mængder af vitaminer og mineraler i de sukkerholdige produkter. Man taler populært om tomme kalorier, det vil sige produkter, som giver energi, men ingen eller kun lidt vitaminer og mineraler. Det betyder, at for meget af de søde sager optager pladsen fra andre sundere fødevarer. Dermed er der risiko for at børnenes kost som helhed bliver mangelfuld.

Kilde: Fødevaredirektoratets kostundersøgelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen