Ringe indsats for sund mad i skolerne

Skarp kritik af regeringens nye projekt, der skal sikre sundere kost til skolebørn. Indsatsen er al for slap, mener bl.a. fedmeforsker.

Slut med sure madpakker samt chips og cola fra kiosken. Danske børn skal have sund og nærende skolemad, og for at sikre det, serverede fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) onsdag projektet "Alt om mad - smag for livet".

Men projektet vil ikke gøre børnene sundere, for der følger ikke penge med til skolerne, så de kan føre ideerne ud i livet, lyder det fra kritikerne.

"Alt om mad"-projektet er Fødevareministeriets erstatning for den Børnekostpulje på 150 mio. kroner over tre år, som den tidligere regering søsatte i 1999. Den nuværende regering nedlagde Børnekostpuljen, og i stedet har fødevareministeren nu afsat i alt 20 mio. kroner til de næste tre år. Projektet består af en hjemmeside, der samler viden om mad og sundhed, en hotline, et rejsehold og et inspirationsmateriale, der alt sammen skal være med til at vejlede og informere især kommunale institutioner og ansatte i, hvordan man laver næringsrig, sund og spændende mad til børn.

Men hvor den nu sløjfede Børnekostpulje sendte penge med til støtte for de skoler, der ville i gang med at lave sund mad til eleverne, følger der denne gang ikke en krone med til skolerne. Projektet består blot i rådgivning og information, og derfor lyder der nu fra flere sider skarp kritik af fødevareministerens nye projekt.

Et stort tilbageskridt

Dr. med. Ole Lander Svendsen, der er fedmeforsker og formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning (fedmeforskning), kalder regeringens indsats for at sikre sund skolemad et stort tilbageskridt.

Det er blandt de unge, man ser den største stigning i fedmen, og det er derfor også overfor børnene, man burde sætte massivt ind, mener han:

»Det handler ikke om, hvorvidt regeringen har råd til at lave en større indsats nu. Det handler om, om den har råd til at lade være. Vi får flere og flere overvægtige børn. Om fem-ti år begynder vi at se gammelmandssukkersyge blandt teenagere, og følgesygdommene til sukkersyge - blodpropper og nyresvigt - vil også komme tidligere. Det bliver en enorm omkostning for samfundet, og en investering i sund skolemad koster bare en brøkdel af, hvad de overvægtiges følgesygdomme kommer til at koste senere,« siger Ole Lander Svendsen.

For uambitiøst

Også Forbrugerorganisationen Familie og Samfund finder indsatsen al for uambitiøst.

»Det er et aldeles utilstrækkeligt projekt. Det er en ren informationsindsats og overhovedet ikke noget, der batter noget, når vi skal sikre en bedre kost til børnene. Det er fint nok med en masse informationer, men hvis skolerne ikke får politisk opbakning og økonomisk støtte, hjælper de gode råd overhovedet ikke,« siger Annette Johansen, der er sekretariatsleder for Familie og Samfund.

Hun henviser til, at det koster penge for skolerne at lave længere spisepauser og at betale en lærer for at være hos eleverne i hele spisepausen. Nogle skoleansatte skal også bruge tid på at stå for planlægningen og salget af sund mad i skoleboderne - det kommer ikke af sig selv.

»Skolerne er i forvejen pressede økonomisk på alle områder, og så kan de altså ikke lige finde tid og penge til også at lave sund mad til børnene - uanset de gode intentioner fra fødevareministeren. Derfor bliver ideerne ikke ført ud i livet,« siger Annette Johansen.

Nej til madfinansiering

Fødevareminister Mariann Fischer Boel forsvarer regeringens indsats for den sunde skolemad. Hun mener, at udspillet "Alt om mad" vil nå langt bredere ud, end Børnekostpuljen gjorde til trods for, at der nu er afsat langt færre penge.

»Vi vil ikke betale for børnenes skolemad, men vi vil yde rådgivning til skoler og institutioner om, hvordan de stiller et økonomisk regnskab op omkring en madordning, der kan hvile i sig selv, og hvor prisen på maden er overkommelig for forældrene og de unge,« siger hun.

Fødevareministeren understreger, at det må være forældrenes opgave at betale for børnenes mad.

»Hvis man vil lave en statsfinansiering af børnenes madpakker, ville det jo koste flere milliarder kroner,« siger Mariann Fischer Boel.

Adfærden bør ændres

Men når nu Fødevareministeriet har valgt kun at bruge 20 mio. kroner over tre år på skolemad, er Forbrugerrådet bekymret over, om pengene bliver brugt på den rigtige måde. Der burde i stedet tænkes anderledes og nyt, mener bromatolog Gitte Gross:

»Det er fint at sætte fokus på børn og unges dårlige kostvaner, men spørgsmålet er, om man ikke kunne vinde mere ved at prøve at gå nye veje. Vi synes, man skal sætte penge af til pilotprojekter, der kan skabe en ny og brugbar viden. Projekterne skal i høj grad laves sammen med eleverne, og målet skal være at få det gjort sejt og til en del af ungdomskulturen at spise sundt. At få skabt en kultur, hvor det er yt at spise flødeboller og chips. De unges adfærd skal ændres, hvis man vil ændre deres kostvaner,« siger Gitte Gross.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2000 en undersøgelse af mad i skoler og daginstitutioner. Undersøgelsen viste blandt andet, at kun omkring halvdelen af landets skoler har køleskabe til rådighed, så elevernes madpakker kan nydes kølige i stedet for skoletaskelunkne. På to tredjedele af skolerne i Danmark er der en skolebod, men udbuddet af mad i skoleboderne er ikke just i tråd med en sund kost. Undersøgelserne viste, at varer som slik og mælkesnitter oftere er at finde i boderne end grøntsager og salat. Desuden har 42 pct. af skoleboderne altid toast eller pølser på spisesedlen, 22 pct. har pitabrød og pizza, mens næsten 10 pct. har burgere.

tea.krogh@jp.dk

lotte.jahnsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.