Retssikkerheden er for ringe

Internationale krigsforbrydere skal retsforfølges, men det går for langsomt, og retssikkerheden er ikke høj nok, mener den nyudnævnte danske retschef ved Krigsforbryderdomstolen i Haag, Frederik Harhoff.

De internationale krigsforbryderdomstole kritiseres ofte for at arbejde for langsomt. De lider under sprogbarrierer, kulturkløfter og er uden egentlige efterforskningsmidler.

Det vil den nyudnævnte danske retschef for første afdeling ved FN's Krigsforbrydertribunal for Det tidligere Jugoslavien, folkeretseksperten Frederik Harhoff, forsøge at ændre på, når han om 14 dage tiltræder i Haag.

»Nu har det taget det internationale samfund flere hundrede år at få banket nogle få elementære menneskerettigheder på plads. Hvis ikke vi kan sikre, at de, der på det groveste overtræder reglerne, bliver retsforfulgt, så har det hele jo været forgæves,« siger den 53-årige Frederik Harhoff, som fra 1996 tilbragte to år i en tilsvarende stilling ved det tribunal, der tager sig af retsopgøret efter folkemordet i Rwanda.

Her var han med fra retsopgørets begyndelse, og det var et ofte vanskeligt og meget omstændeligt arbejde, men selvom han forventer, at domstolen i Haag er kommet sig over de første begyndervanskeligheder, så er der stadig mange ting, der burde blive bedre.

På et lavere niveau

»Retssikkerhedsmæssigt befinder de internationale domstole sig muligvis på et betydeligt lavere niveau end de nationale. Og det er et problem, fordi det svækker straffesagernes kvalitet og dermed tilliden til den internationale retsforfølgning. Det betyder ikke nødvendigvis, at skyldige går fri, men det kan indebære, at de bliver dømt på et grundlag, der er mindre betryggende end den standard, der normalt kræves ved nationale straffesager,« siger Harhoff.

Krigsforbrydertribunalet i Rwanda har i sine seks års levetid fået dømt 11 personer, mens domstolen i Haag, som begyndte sit arbejde i 1994, til dags dato har dømt 15 krigsforbrydere, frikendt fem og lukket syv sager, mens 51 sager endnu ikke er afsluttet. Derudover kommer 21 eftersøgte, som stadig befinder sig på fri fod - heriblandt de bosniske serberes tidligere leder Radovan Karadzic og den berygtede general Ratko Mladic.

Det går for langsomt

»Og det er jo ikke godt nok. Det går for langsomt. Ikke mindst for ofrene, som må vente år efter år på retfærdighed. Men staterne har heller ikke været særlig villige til at samarbejde om udleveringen af krigsforbrydere,« siger Harhoff.

Et af de største problemer for de internationale krigsforbryderdomstole er de forskellige retskulturer, som dommerne er opdraget i. Den kontinentale europæiske kultur støder ofte sammen med den angelsaksiske, og det skaber forvirring for de tiltalte og trækker sagerne i langdrag.

»I USA og England har forsvarer og anklager større frihed til at fremlægge, hvad de mener skal tjene som bevis i sagerne - uden at dommerne blander sig, mens vi i Danmark og andre europæiske lande er vant til, at dommerne styrer og dirigerer slagets gang. Og ofte betyder det, at der er uenighed om, hvordan reglerne skal fortolkes ved den internationale domstol - ikke bare blandt forsvarer og anklager, men mellem dommerne,« siger Harhoff, der udover sine internationale erfaringer også har prøvet dommerembedet i Østre Landsret.

Sprogbarrierer

Et andet problem er sprog. Dommerne skal enten kunne fransk eller engelsk, som er de to sprog, retshandlingerne foregår på, men ofte kan dommerne kun et af sprogene. Hvis tolken oversætter til fransk, skal vidneudsagnet så igennem endnu en oversættelse, før en engelsksproget dommer kan forstå det. Og det bliver ofte upræcist, påpeger Harhoff.

»Jeg har sågar prøvet at sidde og votere med to dommerkolleger ved tribunalet i Rwanda, hvor jeg måtte fungere som tolk, fordi den ene kun kunne engelsk, og den anden kun fransk. I det hele taget bør man stille større krav til dommerne - ikke bare sprogligt, men også til deres kulturelle og politiske viden. Vi bliver jo kørt ind på scenen uden noget som helst kendskab til forholdene i Jugoslavien, Rwanda, Øst-Timor, eller hvor det nu måtte være,« siger han.

Kun vidner

Tribunalernes efterforskere har svært ved at skaffe relevant bevismateriale, og derfor må man næsten udelukkende støtte sig på vidneudsagn.

»Nationale efterforskere kan gøre brug af ransagningskendelser, telefonaflytninger og anholdelser, men den kompetence har tribunalets efterforskere ikke. De arbejder på opholdslandets nåde og velvilje, og den er sjældent stor. Og så er der kun vidner tilbage. Enhver ved, at en god forsvarsadvokat kan pille en vidneforklaring fra hinanden på ti minutter, og i den amerikanske tradition får de virkelig lov til at gå til biddet. Desuden afgiver mange af disse vidner forklaringer syv, ni eller ti år efter, begivenhederne indtraf, og så er det selvfølgelig svært at huske præcist, hvad der foregik,« siger Harhoff.

Han vil gøre sit til, at sagerne speedes op. En af løsningerne er færre vidner og strammere styring af sagerne. Forsvarerne bruger for meget tid på at obstruere, og dommerne skal skære hårdere igennem.

»Der er sager, hvor der bliver hørt 120 vidner, og hvor de 90 ikke har nyt at bibringe sagen. Det må vi afvise, så man kan få dem afviklet hurtigere,« siger han.

Bør smelte sammen

Han håber, at de forskellige retskulturer på sigt vil smelte sammen og udvikle sig til en ny fælles international straffeproces, ligesom han forventer, at domstolene fremover vil lægge mere vægt på sproglige kvalifikationer - ikke bare i fransk eller engelsk, men gerne også det sprog, som tales i landet, hvor forbrydelserne blev begået.

»Den største udfordring for mig bliver at bidrage til at skabe en helt ny måde at føre internationale straffesager på, så vi kan overvinde alle børnesygdommene. Der er behov for en grundigere analyse og bearbejdning af det hidtidige arbejde, så vi kan få rettet op på fejlene og højnet retssikkerheden,» siger Harhoff.

Han bliver chef for ti jurister og får øverste ansvar for udformningen af samtlige kendelser, beslutninger, arrestordrer og domme, som første afdeling ved tribunalet afsiger. Han skal også medvirke ved voteringer og fremlægge udkast til dommernes endelige afgørelse.

Harhoff har foreløbig fået et års orlov fra sit job som docent ved juridisk fakultet på Københavns Universitet.

Hans kone bliver indtil videre hjemme, da hun ikke har kunnet få orlov fra sit job.

jesper.stein@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen