Betjente imod automatisk fartkontrol

Modstanden mod de automatiske fartfælder rækker dybt ind i politiets egne rækker. Politifolk mener, at målevognene er rene pengemaskiner og vil ikke medvirke, skriver B.T.

I Nordjylland, hvor der fra i dag indføres automatisk fartkontrol i hele amtet, har det være nærmest umuligt at skaffe betjente til at sidde i vognene.

- Kollegerne bryder sig ikke om at arbejde i det skjulte. De synes, det er en lusket måde at gøre det på, siger tillidsmanden for betjentene i Aalborg, Børge Nielsen.

På politigården i Aalborg søgte man via interne opslag betjente til at sidde i kassevognene i vejsiderne. Men ikke en eneste meldte sig. Betjentene gav ifølge B.T. to forklaringer: dels mente de at jobbet var for ensformigt og ensomt, dels var de grundlæggende imod luskeriet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen