Firmacykler til de ansatte
Mens andre arbejdsgivere lokker med lukrative personalegoder som fri bil, telefon og internetadgang, har miljødirektør Bjørn Lomborg indført et nyt begreb i den offentlige sektor: Firmacykler. 13 ansatte hos Institut for Miljøvurdering har fået egen firmacykel.
Hvordan får man mest (miljø) for pengene? Ved at køre med taxa og privat bil - eller ved at købe firmacykler til alle ansatte?
Som direktør for det nyoprettede Institut for Miljøvurdering har Bjørn Lomborg sat sig ned og regnet ud, hvilken form for transport der er mest fornuftig, når de 13 medarbejdere hos det nye institut skal transporteres rundt i det indre København.
»Vi har ganske enkelt lavet en costbenefit-analyse af, hvad omkostningerne ville være ved at benytte taxa og privat bil i forhold til at købe firmacykler til alle. Og her vandt cyklerne,« forklarer Bjørn Lomborg, der også selv er blevet udstyret med en 7-gearet sort cykel med instituttets logo.
Kamp med bureaukrati
»Beregningerne viste, at cyklerne vil have tjent sig selv ind i løbet af et par år. Samtidig ville cyklerne passe godt til vores grønne profil. Derfor købte vi dem,« lyder det fra Lomborg, der personligt mener, at hele Kyoto-aftalen, der skal bringe vores udledning af drivhusgasser ned, er spild af penge.
Hver af de 13 firmacykler har kostet instituttet omkring 4500 kr. - i alt knap 60.000 kr.
Men selv om beregningerne viser, at samfundet får mest for pengene ved at købe firmacykler i stedet for at smide pengene ud på taxaer og private biler - der i øvrigt også vil belaste både trafikken og miljøet i og omkring København yderligere - så er tanken ganske fremmed for det offentlige bureaukrati.
Instituttet kæmper således med myndighederne om, hvorvidt medarbejderne må bruge cyklerne til at køre til og fra arbejde - og hvordan de i så fald skal beskattes af dette personalegode, fortæller Andreas Egense Jørgensen, souschef på Institut for Miljøvurdering:
»Vi har talt med Miljøministeriet, der ikke mente, at medarbejderne måtte bruge cyklerne til og fra arbejde, og vi har talt med Finansministeriet. Desuden har vi haft fat i Told & Skat, der sendte os videre til Københavns Kommune, som sendte os videre til Ligningsrådet. Her kunne man fortælle os, at der ingen regler er på området, men at vi kunne betale dem 8300 kr. for at tage stilling til sagen. Det sagde vi pænt nej tak til, da det ikke kan være meningen, at vi skal betale for at få at vide, hvor mange penge vi skal af med i skat,« forklarer Andreas Egense Jørgensen.
»Siden har vi kontaktet Rigsrevisionen, der godt vil acceptere, at medarbejderne bruger cyklerne til og fra arbejde, da det er en del af vores grønne profil. Vi vil nu forsøge at få cyklerne ind under en særlig bagatelgrænse for personalegoder.«
En mulig udgang kan også blive, at medarbejderne bliver beskattet af cirka 600 kr. om året, hvilket nogenlunde svarer til afskrivningen på en cykel.
Hensynet til medierne
De 13 firmacykler holder dagligt parkeret i cykelstativet nede i kælderen under kontoret på Israels Plads. Til gengæld har miljøinstituttet - i modsætning til f.eks. Naturklagenævnet, der også bor i bygningen - ingen P-pladser i kælderen. Naturklagenævnet har tre. Og på én af dem holdt en rigtig brændstofsluger, da Jyllands-Posten tirsdag var på besøg - en firehjulstrukken Nissan Terrano II, 2,7 liter turbodiesel.
Hverken Naturklagenævnet eller andre institutioner under Miljøministeriet har indført begrebet firmacykler.
Det nærmeste, man kommer, var tidligere miljøminister Svend Aukens (S) ministercykel. Men den var formentlig mest anskaffet af hensyn til medierne, da ministerbilen ofte kørte bagefter cyklen med ministerens papirer, mappe og lignende.