Staten satser på frivilligt arbejde
Der står frivilligt socialt arbejde mellem linjerne i Staten Danmarks husholdningsbudget.
Frivilligt arbejde er blevet en del af den økonomiske tænkning - og danskernes vilje til at yde en ulønnet indsats indgår i stigende grad som en del af den offentlige indsats over for svage grupper i samfundet.
Det er den erfaring chefen for Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen gør sig efter 33 år i det frivillige arbejdes tjeneste. Heraf de seneste 16 år som arbejdsgiver for omkring 6.000 frivillige og 350 faste medarbejdere i Kirkens Korshær.
Folk stiller krav
»Der sker noget dramatisk med frivillighedsbegrebet i disse år. Først og fremmest bliver det bliver professionalliseret. Folk kommer ikke bare med en social indignation, de stiller også krav om uddannelse, udvikling og supervision. Det kan på mange måder være udmærket, men man skal være klar over, at det for de frivillige organisationerne betyder, at man skulle kunne tilbyde meget mere end samværet med klienterne.
Når så samtidig det frivillige arbejde er blevet indlemmet i den økonomiske tænkning, og kommuner i stigende grad bruger frivillige til at lave omsorgsarbejde, så bliver det en ekstra måde at betale skat på. Og det er jeg ikke glad for,« fastslår Bjarne Lenau, som desuden ser en generel tendens til at den sociale indignation er på tilbagetog.
Danskerne vil gerne give en hånd med, de vil gerne signalere et overskud. Men indsatsen lægges helst blandt mennesker man kan identificere sig med og helst på områder, hvor man selv drager nytte af arbejdet. F. eks. i fodboldklubben eller i skolebestyrelsen.
De trygge områder
»Frivilligheden søger mod de trygge velkendte områder, hvor man umiddelbart kan se den dybe mening, som f. eks. at besøge en sød ensom gammel dame en gang om ugen. Det er straks sværere at få frivillige til varmestuerne, især om natten hvor de psykotiske hjemløse kommer. Den verden siger ikke folk ret meget, og virker også angstfremkaldende for mange. Til gengæld oplever vi, at folk nødigt slipper det igen, hvis de først kommer derind. For samværet med netop de mennesker giver nogle særlige dimensioner i tilværelsen.