Passiv rygning skal tages alvorligt

Kræftens Bekæmpelse opfordrer politikerne til at vurdere, om omfanget af passiv rygning i Danmark kan mindskes ved at ændre loven.

Det sker på baggrund af en endnu ikke offentliggjort rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO, som konkluderer, at passiv rygning kan øge risikoen for at få lungekræft.

»I Danmark har vi ikke rigtigt turdet snakke om passiv rygning, fordi der bliver buh'et af folk. Nu tror vi, at tiden politisk er moden til at tage det alvorligt. Vores ønske er ikke at få en forfærdelig bunke rygere imod os. Tanken er at få os alle til at leve sammen. Men det ville være en mindre katastrofe for tobaksindustrien, hvis der rejste sig en folkestemning, hvor folk sagde, at de ikke ville finde sig i passiv rygning. Det ville få rygerne til at ryge mindre,« siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse. Hun er samtidig formand for Dansk Selskab for Tobaksforskning.

På et symposium i København præsenterede dr. Jerry M. Rice fra WHO's kræftcenter i Lyon torsdag nogle af konklusionerne fra en ny rapport - Tobaksrygning og ufrivillig rygning - der ventes offentliggjort i juni 2003. 26 videnskabelige eksperter plus tre observatører fra 12 lande har gennemgået den eksisterende forskning i forbindelse med passiv rygning.

Risikoen

Eksperterne konkluderer, at en kvinde, som aldrig har røget, har 20 procents øget risiko for at få lungekræft, hvis ægtefællen ryger. Hvis hustruen er rygeren i parforholdet, øges mandens risko for at få lungekræft med 30 procent. På arbejdspladsen har ikkerygere, der udsættes for passiv rygning, mellem 16 og 19 procents øget risiko for at få lungekræft.

Derimod har eksperterne ikke fundet det dokumenteret, at passiv rygning kan føre til brystkræft og børnekræft.

Ni ud af 10 tilfælde af lungekræft tilskrives røg. Ikkerygere har kun en meget lille risiko for at blive ramt. Derfor er en risikostigning på 20-30 procent også lille, medgiver Inge Haunstrup Clemmensen.

»For den enkelte er det ikke nogen stor risiko. Men vi taler om ekstremt mange mennesker, fordi en stor del af Danmarks befolkning udsættes for passiv røg,« siger hun.

Rygepolitik

Psykolog Torsten Sonne fra Københavns Kommunes Center for Rygeafvænning, mener, at WHO's rapport bør få alle virksomheder til at overveje at få en rygepolitik:

»Vi får jævnligt henvendelser fra personer, der er bekymrede over risikoen - med rette, viser det sig nu. Det er hyppigt gravide fra arbejdspladser med passiv røg. Så længe der ikke er en regulering af røg i form af en vedtaget rygepolitik, bliver det op til den enkelte at kæmpe for sin ret, hvis man ikke vil udsættes for passiv rygning. Det kan give store konflikter,« siger han.

Symposiet i København var arrangeret af Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommunes Center for Rygeafvænning og Dansk Selskab for Tobaksforskning.

jens.grund@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.