Travlhed med brande nytårsnat
Det danske brandberedskab har haft en travl nytårsnat.
København blev præget af to store brande på henholdsvis Østerbrogade og Blåmunkevej, mens Falck rundt omkring i landet har slukket flere end 160 store og mellemstore brande. Ingen er dog - ifølge de første meldinger - kommet til skade ved brandene.
Et hurtigt skøn viste dog, at antallet af brænde og omfanget af disse ligger nogenlunde på niveau med tidligere år, oplyser Falck.
/ritzau/