Stilhed og meditation er på mode

Fred og fordybelse er blevet en attraktion i så høj grad, at man kan risikere at komme på venteliste til de overtegnede kurser.

Hos de katolske Sankt Joseph-søstre i Kokkedal er der fuldt optaget på ordenens 12 årlige retræter. Der er endda ventetid til flere af dem.

På retræterne tilbringer deltagerne mindst én weekend i tavshed, hvor de er med til gudstjenester, aftenbøn og eventuelt sjælesorg.

»Særligt inden for de seneste år har vi oplevet en stor interesse for at komme på retræte hos os. Det går udelukkende fra mund til mund, men alle retræterne er allerede overtegnede helt ind i december,« siger søster Ansgaria Riemann fra Sankt Joseph Søstrene.

De fleste deltagere er ikke-katolikker og spænder over unge, midaldrende og ældre mennesker. Men alle har de et mål med retræten.

»Folk kommer her for at søge efter en dybere mening med livet. De søger efter Gud og gør dybe erfaringer med ham, og de oplever, at nye verdener åbner sig. Deres længsler bliver mødt, og Gud går fra at være en teori til en personlig kontakt for dem,« siger søster Ansgaria Riemann.

Ferie med indhold

For Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, er dét at trække sig tilbage et naturligt behov. Om det så er en tur i sommerhus med en god bog eller i mere organiserede rammer på et kloster eller et retrætecenter er underordnet.

»Alle har brug for at trække sig tilbage og få et break fra hverdagen, fordi vi konstant bombarderes med indtryk med alt lige fra, hvordan vi skal sylte sommerens bær, til hvordan storpolitikken former sig lige nu. Vi lever i en heksekedel af informationer og har derfor brug for retræter, som er ferier med indhold, hvor vi kan opleve den nære verden og det helt basale i tilværelsen,« mener biskoppen.

Han opfatter den store interesse for stilhed og meditation som udtryk for, at der i det daglige liv ikke er plads til eftertanke og tid til at stoppe op og fordybe sig i eksistentielle spørgsmål.

»Det er afgørende at få ro og tid til eftertanke. At følge sit indre ur og lade op og få noget perspektiv på sine problemer. Jeg tror, retræterne er blevet så populære, fordi det er blevet sværere at finde tid og rum til sin personlige udvikling,« siger Erik Norman Svendsen.

Byretræte

Som noget nyt opstod der for tre år siden et samarbejde mellem flere af de københavnske kirker, som ønskede at arrangere byretræter midt i hovedstadens pulserende liv.

»Målet er at finde Gud og opnå en indre fred og stilhed i de omgivelser, som man færdes i til daglig. Man kan sagtens finde Gud i storbyen, for han er lige så nærværende her, som han er ude i skoven,« mener Lars Mollerup-Degn, der er dialogsekretær ved Areopagos-stiftelsen og medarrangør af byretræterne i København. Han oplever en stigende interesse for at være med på en retræte, og til byretræterne dukker mellem 15 og 20 personer op til hvert arrangement, der finder sted seks gange om året.

»Det er meget populært, og vi har en del gengangere. Folk deltager, fordi det er en anderledes måde at opleve byen på, og fordi de finder en fred og indre stilhed i byen, som de ellers ikke oplever,« siger Lars Mollerup-Degn.

En byretræte begynder kl. 9 om morgenen med morgenbøn, andagt, stilhed, meditation og vekselbønner, hvor præst og deltagere skiftes til at bede. Derefter er der stilhed i kirken, der fungerer som base under retræten. Efter stilheden følger to-tre timers vandring rundt om i byen, hvor deltagerne har temaer som opstandelse eller Guds glæde med i baghovedet. Dagen afsluttes med en aftenbøn, og hele retræten foregår i tavshed.

»Formålet med byretræterne er, at deltagerne skal forsøge at tage freden med sig hjem, og det kan godt være noget af en udfordring med familie og mange gøremål,« siger Lars Mollerup-Degn.

Pause til sjælen

Sognepræst Flemming Pless fra Christians Kirke er varm fortaler for at tage på retræte

»Det giver en ro, og det er altid godt. En retræte er en glimrende måde at stresse af på i en verden, hvor der konstant er tryk på. Og hvem har ikke trang til ind imellem at komme lidt væk og holde bøtte?« spørger Flemming Pless, der selv bruger stilhed og meditation som værktøj til at komme ned i gear.

»Nogle gange går jeg en tur i skoven eller hopper i min kajak og sejler ud, hvor der ikke er et øje. Og det er det samme, der sker på en retræte. Den er en pause, der lærer os at få sjælen med og giver os mulighed for at finde tilbage til hjerterytmen igen,« siger han.

Modtendens

Hos Institut for Fremtidsforskning opfatter man interessen for retræter som udtryk for en tendens i samfundet.

»Vi får mere og mere travlt. Alting går hurtigere og hurtigere, og vi bevæger os med lydens hastighed. De færreste af os er indrettet til det omskiftelige liv med store udfordringer. Derfor tror jeg, at de mange, der tager på retræte, gør det som en modtendens på det stressede liv, de lever,« mener fremtidsforsker Carsten Beck.

Ifølge ham handler det om at signalere tid og overskud, der i dag er en af tidens største luksusgoder.

»Hvis man har tid til at stå og koge fond en lørdag formiddag, har man god tid. Det samme princip gør sig gældende for de mennesker, der tager på retræte væk fra malstrømmen og den evige kværnen. Tid til at overveje sin situation og realisere sig selv uden at blive forstyrret,« siger Carsten Beck.

runa.pihlmann@jp.dk

For yderligere information se: www.retraete.dk