Efter festen: Nu venter folkets dom

Angsten for et nej fra folket og Unionens regeringskrise lå som en truende undertone, da EU-lederne i går festede og underskrev EU-forfatningen. Det historiske blæk på papiret er intet værd, hvis ikke vælgerne siger ja ved de kommende folkeafstemninger.

Rom

Præcis klokken 12.01 i går satte den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), og udenrigsminister Per Stig Møller (K) højtideligt deres historiske underskrifter på den nye EU-forfatning ved en storstilet og pompøs ceremoni i Rom.

Som i et absurd teaterstykke ignorerede de fleste af EU's 25 stats- og regeringsledere fuldstændig Unionens regeringskrise, den afviste kommission og truslen om et nej ved kommende folkeafstemninger. I stedet blev der festet og holdt skåltaler om EU's gyldne fremtid.

Bevæbnet med specielt designede kuglepenne af platin, som alle ministre fik udleveret som gave, undertegnede Danmark uden at ryste på hånden Unionens grundlov, der efter planen skal træde i kraft 1. november 2006 og få et udvidet EU til at fungere mere effektivt.

Alle regeringsledere var samlet i Michelangelos fantastiske Campidoglio-palads i den samme sal, hvor den første EU-traktat, Rom-traktaten, blev underskrevet i 1957. Placeret på blå stole med gule EU-stjerner og akkompagneret af ceremoniel musik og klapsalver gik regeringslederne en efter en til podiet og skrev under på den forfatning, som de efter tre års barske sammenstød om magtdeling blev enige om på et topmøde i juni.

Bjerge af blomster, blafrende flag og tusindvis af italienske politibetjente prægede gadebillet uden for paladset, hvor gaderne var spærret af for almindelige mennesker.

Nøje iscenesat

Den overdådige fest og hyldest til Europa var nøje iscenesat som en gigantisk mediebegivenhed af Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, der selv smilede så kraftigt og vinkede så ivrigt til kameraerne, at han i dag må være øm i både kinder og højre arm.

Regeringslederne lod sig hellere end gerne bade i blitzlys, men langt de fleste skyndte sig hjem efter festen og undgik at tale med journalisterne og svare på kritiske spørgsmål. Bag facaden lurede nemlig frygten for det næste skridt, som bliver EU's hidtil største demokratiske prøve. Sandheden er, at blækket på papiret ikke er nok til at få Unionens grundlov til at træde i kraft. Forude venter dommen fra mere end 250 millioner vælgere.

Forfatningen skal godkendes i samtlige EU-lande inden 1. november 2006. Foreløbig er der udskrevet folkeafstemning om EU's nye grundlov i 10 lande, men flere vil måske slutte sig til. Spanien afholder som det første land afstemning 20. februar næste år efterfulgt af Portugal 10. april og senere samme år Holland, Polen og Frankrig. Storbritannien og Tjekkiet stemmer i 2006. Danmark, Irland og Belgien har endnu ikke lagt sig fast.

Ingen kan i dag med sikker røst sige, hvad der sker, hvis et eller flere lande afviser forfatningstraktaten. Står danskerne for eksempel alene med et nej, risikerer Danmark at måtte forlade EU. Men hvis flere lande stemmer nej, står EU i en krise, der kan føre til en opsplitning af EU eller nye, langvarige forhandlinger.

Et alvorligt problem

Trods den alvorlige udfordring nævnte den nuværende hollandske EU-formand, premierminister Jan Peter Balkenende, slet ikke folkeafstemninger eller ratifikation i sin tale ved ceremonien, men andre hældte lidt malurt i bægeret.

Den irske premierminister, Bertie Ahern, opfordrede i sin tale kollegerne til at tage problemet alvorligt.

»Det er afgørende, at alle 25 lande får ratificeret traktaten til tiden. Ratifikationen af forfatningen bliver vanskelig, men med målrettethed og energi, kan det blive en succes,« sagde Bertie Ahern, der som daværende EU-formand fik forfatningen i hus i juni.

Samtidig understregede både EU-Kommissionens nye formand, José Manuel Barroso, og den nuværende formand, Romano Prodi, at underskrifterne ikke bringer EU over målstregen.

»Vi kan ikke tage noget for givet. I de kommende måneder er regeringerne i alle 25 medlemslande nødt til at bruge alle kræfter på at få deres parlamenter og befolkninger til at ratificere traktaten,« sagde Prodi.

Barroso understregede, at ansvaret fra nu af udelukkende hviler på regeringerne.

Udenrigsminister Per Stig Møller siger, at der ikke er en nødplan i tilfælde af et nej. Han vurderer samtidig, at det er slut med nye forbehold til traktaten. Danmark har fået lov at videreføre de fire danske undtagelser i den nye traktat, men man skal ikke regne med at få flere.

Ingen dansk plan B

»Der er ikke nogen plan B. Man må sige ja eller nej. EU-lederne har aftalt, at vi mødes igen, hvis der kommer et nej. Men manøvren med de danske undtagelser som i 1992 kan ikke gentages. Hvis man ikke vil følge spillereglerne, kan man bare ikke spille med,« siger Per Stig Møller.

Han advarer om, at en forfatningskrise vil være meget alvorlig og forsinke vigtige opgaver i Unionen, fordi der så igen skal bruges tid på forhandlinger og nye folkeafstemninger.

Fogh: Vi når det nok

Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviser fortsat at fortælle, hvornår danskerne skal stemme om forfatningen.

»Vi når det nok. Vi vil forberede os godt og have god tid til debat,« sagde den danske statsminister.

jesper.kongstad@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.