Minister vil straffe ulovligt ophold i sommerhuse

Langt de fleste danskere, der ulovligt bor i deres sommerhus hele året, kan leve i tryg forvisning om, at myndighederne kigger den anden vej. Hverken politi eller kommuner bruger mange kræfter på at få sommerhusejerne, eller lejerne, smidt ud, viser en opgørelse fra Kommunernes Landsforening (KL).

Det vil miljøminister Hans Christian Schmidt (V) have lavet om på, skriver Berlingske Tidende søndag. Han slår fast, at reglerne om ulovligt ophold i et sommerhus skal overholdes, og han er parat til at fratage kommunerne muligheden for at udskrive tvangsbøder og i stedet overlade opgaven til politiet. Også selv om politiet ifølge KLs tal i forvejen ikke synes voldsomt engageret i opgaven.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen