Kontrol med udsalgsfusk

Et politisk flertal vil sætte en effektiv stopper for butik-kernes udsalgssnyd med kunstigt høje førpriser og falske udvalgsvarer.

»Ideen er god, og det vil have en klar præventiv effekt til gavn for forbrugeren, som ikke selv kan overskue butikkernes prismarkedsføring,« siger Peder Sass fra Socialdemokratiet, som støttes af blandt andre SF, Enhedslisten, de radikale og Dansk Folkeparti.

Også de konservatives Carina Christensen går ind for indgreb mod udsalgssnyderi, og der skal sættes ind med mere kontrol, flere sanktionsmuligheder og oprettelsen af en indberetningsmulighed for forbrugerne.

»Man kan dog frygte, at man med et kontrollørkorps på få mand rammer for vilkårligt, men det er klart, at det vil have en præventiv virkning, hvis man sætter straffen op, samtidig med at butikkerne rent faktisk kan forvente at få et kontrolbesøg,« siger Carina Christensen.

Venstres Kim Andersen er derimod modstander af et priskontrollørkorps.

Om få måneder indleder Forbrugerombudsmanden en systematisk undersøgelse af butikkernes prismarkedsføring og udsalgspriser.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen