Prinsesse for Danmark

Prinsesse Alexandra, der fylder 40 år onsdag, har hjerte og hjerne på rette sted. Hun synes født til jobbet som prinsesse, selv om hun ikke har en dråbe blåt blod i sig.

Prinsesse Alexandra sidder dybt koncentreret og lytter. Ind imellem lægger hun sin hånd på den unge mands venstre arm. Den højre har han mistet. Robert Kajusic er 15 år, blind og bor for tiden på en skole for blinde og svagtseende børn i Sarajevo. Han smiler og fortæller åbent og trygt om, hvordan han mistede synet og højre arm, da han og nogle venner legede med en ueksploderet granat. Prinsesse Alexandra, der er her i sin egenskab af ærespræsident for UNICEF Danmark, besøger den lokale afdeling for at kaste lys på organisationens arbejde for børn og andre, der stadig lider under eftervirkningerne fra krigen.

Situationen er typisk for prinsessen. Hendes evne til at nedbryde barrierer og skabe kontakt kommer til fuld udfoldelse. Et venligt smil, som også kan få udtryk gennem stemmen, interesserede spørgsmål. En viden om emnet - dog ikke for meget, for så hører man ikke efter, har hun engang sagt. Omsorg for svage, det være sig børn, enlige mødre, kæledyr, torturofre eller blinde. På alle områder har hun protektorater, og samstemmende lyder det, at hun kan og vil mere end klippe snore over. Hun vil ind bagved og følge det daglige arbejde. Det har f.eks. Røde Kors oplevet, og generaldirektør Jørgen Poulsen er fuld af lovord om prinsessens indsats.

Sådan kender vi prinsessen i dag, men allerede for snart ti år siden greb Alexandra Christina Manley hele den danske befolkning direkte om hjerterødderne, da hun et par dage før brylluppet i november 1995 med prins Joachim brød programmet og overtog mikrofonen. På næsten fejlfrit dansk takkede hun for folkegaven, der skulle bruges til at restaurere Schackenborg Slot, hendes fremtidige hjem.

Kvinden fra Hong Kong

Alexandra havde hidtil boet i sin fødeby Hong Kong, som datter af Richard Nigel Manley, der er af engelsk/kinesisk afstamning, og Christa Maria Manley, der er fra Østrig. Efter en alsidig erhvervsmæssig økonomisk uddannelse med studieophold i Tokyo, London og Wien arbejdede hun sidst fra 1990 til 1995 for G.T. Management (Asia) Ltd., hvor hun sluttede som vicedirektør.

Den spæde begyndelse på hendes liv i Danmark opstod i 1994, da prins Joachim arbejdede for A.P. Møller i den engelske kronkoloni. Kronprins Frederik kom på besøg, og ved en middag til hans ære havde Joachim og Alexandra hinanden til bords. Det blev til flere møder mellem de to, forholdet udviklede sig, og under en ferie på Filippinerne faldt prins Joachim på knæ og friede - og fik ja.

Alle blev narret

Alt dette foregik i hemmelighed. Ikke én dansk journalist havde fået nys om affæren. Og dog. Noget var der i luften, det fornemmede man nok, men da Ritzaus Bureau den 31. maj 1995 lidt over middag meddelte, at prins Joachim skulle forloves, udnævnte de den udkårne til at være én af det spanske kongepars døtre.

Det var med utilsløret fryd over at have narret alle, at prins Joachim præsenterede sin forlovede for den måbende verdenspresse ved et i hast indkaldt pressemøde på Fredensborg Slot.

Danskerne tog straks den lille (162 cm.) fikse kvinde med tydelige asiatiske træk, tårnhøje hæle, Chaneldragt og silkegardenia på reversen (der lynhurtigt dannede mode), til sig. Her var en verdensdame, der kunne bringe lidt international kolorit til kongehuset, og da hun efter et halvt år og kun 200 timers undervisning i vort gebrækkelige sprog var villig til at tale det offentligt, var alle forbehold ryddet af vejen.

Kvinden i Danmark

I dag fylder prinsessen 40 år, og de knap ti år har sat sit præg. Udviklingen fra fiks karrierekvinde til dagens modne kvinde, mor og hustru klæder hende. Allersmukkest er hun i afslappet stil med sine børn, prinserne Nikolai (William Alexander Frederik, født 28. august 1999) og Felix (Henrik Valdemar Christian, født 22. juli 2002), men hun mestrer også den vanskelige stil, der hedder galla - selv om opdullet diademhår ikke klæder nogen.

Alexandra kunne ikke have mange anelser om, hvordan hendes fremtidige liv ville udvikle sig, da hun sagde ja til prins Joachim, og de fik kun ganske få dage sammen i København, inden forlovelsen. Men i et interview til Ninka i Politiken i 1996, sagde hun om det at få et forhold til at fungere: »Lidt ved man på forhånd, nemlig at selve ægteskabet kræver respekt for hinanden..... selv om man i et ægteskab ikke er ét men to mennesker, skal begge altid kunne være sig selv. Den rummelighed må der være...«

Siden blev de to til fire, og rollen som udearbejdende mor passer hende lige så godt, som rollen som prinsesse.

»Jeg vil meget gerne ud i verden og føler nu, at mine børn er store nok til, at jeg kan rejse. De bliver passet rigtig godt, for prins Joachim og jeg sørger for, at der altid er en af os hjemme,« fortalte hun under turen til Sarajevo, hvor der var gået kludder i planen, fordi prins Joachim var i Niger på samme tid. Det var første gang, de små prinser var alene uden hverken mor eller far hjemme.

»Men det går godt,« fortalte Alexandra dengang Jyllands-Posten. »Jeg ringer hjem hver aften til Nikolai, Felix har endnu ikke et talesprog, og jeg er meget omhyggelig med, at Nikolai er den, der først siger farvel, inden vi lægger røret.«

Der er tydelig moderstolthed i stemmen, når sønnerne omtales, også da det ved samme lejlighed afsløres, at drengenes første ord hverken var far eller mor. Næh, som ægte landmandssønner var det "traktor". »Og det er jeg stolt af,« fortalte deres mor.

Alexandra har ikke blot indordnet sig livet i Danmark, hun har tydeligvis slået sig ned. Hun har endda vænnet sig til det danske klima, og det var det sværeste. Til Ritzaus Bureau, som hun har givet det eneste interview i anledning af fødselsdagen, siger hun bl.a., at hun har lært at hygge sig, ligesom danskerne gør. Et tændt stearinlys og god musik og familie og venner samlet omkring spisebordet, så hygger man sig også på Schackenborg.

Der er intet kongeligt blod i hendes årer, men hun er født til jobbet som prinsesse, et job hun passer lige så professionelt og effektivt, som hun dyrkede sin professionelle karriere.

Et enkelt minus

Er der slet ingen minusser?

Jo, et enkelt.

Hun er perfektionist, og det kan have både fordele og ulemper, fortæller hun til Ritzaus Bureau.

»Efter en begivenhed står perfektionisten frem i mig og spørger "kunne jeg have gjort det anderledes" og "fungerede det 100 procent, som det skulle." De pligter og det arbejde, jeg har, er ikke som at være i et stort firma, hvor man har forskellige afdelinger, som man kan løbe hen til og sige "gider du ikke lige hjælpe mig med det her" eller "jeg har brug for en sparringspartner". Man er både ens bedste ven og ens værste fjende. Selvfølgelig har jeg sparringspartnere, som jeg er utrolig glad for. Jeg har min mand, og jeg har min hofdame, som er med ude til alt det officielle. Det er rart at være to om tingene. Det er et minifirma, vi har, og selvfølgelig vil jeg gerne sørge for, at vi yder vores bedste. Vi er forskellige generationer i kongehuset, og vi involverer os i forskellige ting. Når jeg er ude, er det for det meste på egen hånd, ansvaret er mit, og derfor er det rart at være to om at gøre status, lave en slags daglig rapport. Ellers risikerer man, at det bliver ensomt. Men nu må De ikke misforstå mig og tro, at jeg kun er alvorlig. Der er også en stor del af mig, der kan grine og sige "det var sjovt". Man skal kunne se det sjove i situationen og ikke tage livet alt for alvorligt,« siger prinsessen.

Og netop under EM i fodbold i Portugal kunne man se prinsesse Alexandra på tilskuertribunen gøre, hvad hun kunne, for at hæve humøret hos spillere og publikum. Det har været et år med mange store begivenheder i kongehuset , og prinsesse Alexandra har derfor valgt at fejre sin runde dag under private former.

Hvis nogen synes, at prinsesse Alexandra i øjeblikket står lidt i skyggen af kronprinsesse Mary, så er det vel kun naturligt. Men snart ti års intenst arbejde i Danmarks tjeneste bliver næppe glemt. Og i øvrigt er det vel ikke en konkurrence? Men hvis det er, så har Danmark vundet med to smukke prinsesser, der har hjerne og hjerte placeret på rette steder.

bodil.krogh@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen