Udsigt til aftale om mindre salt i Ringkøbing Fjord

Trods et tidligere veto fra miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) får Ringkøbing Amt måske alligevel lov til at sænke saltindholdet i fjorden til gavn for fugle- og fiskelivet ved fjorden.

I december vedtog amtsrådet, at saltindholdet i fjorden skal sænkes til mellem seks og otte promille mod, at landbruget reducerer kvælstoftilførslen til fjorden med 35 pct. Den beslutning nedlagde miljøministeren imidlertid i februar veto imod, fordi det ville bringe Danmark i konflikt med internationale miljøforpligtigelser.

Siden er der arbejdet på et forlig, og efter et møde tirsdag var både miljøministeren og formanden for amtets teknik- og miljøudvalg Harry Jensen (V) optimistiske i forhold til at finde en løsning.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen